Onsdag den 10. april 1912, der skrives historie i Southampton. Det er nemlig dagen hvor RMS Titanic stævner ud på sin længe ventet jomfrurejse.
Solen står op kl. 5:18, og der er lidt vind, men ellers er det gråvejr og temperaturen er ca. ti grader. Kort efter solopgang begynder dele af besætningen, at ankomme til Titanic, selvom der er nogen, som har overnattet ombord blandt andet alle styrmændene.
Lige før kl. 07:00 forlader Kaptajn E. J. Smith sin bolig, som var beliggende på Winn Road i Southampton, og stiger ombord i en bestilt hestevogn. Her vinker han farvel til sin hustru Elanor og hans 12-årige datter Helen. Denne kører ham ned til White Star dokken, hvor han går ombord på Titanic kl. 07.30. Han går direkte op til sin kahyt, som er beliggende på båddækket lige bag kommandobroen, for at modtage de sidste informationer om vind og vejrforhold. Disse får han af overstyrmanden Henry Tingle Wilde.
Ved 9:30 tiden ankommer de store bådtoge fra Waterloo Station med anden og tredje klasses passagerer til White Star Line dokken. Her skulle de fornødne formaliteter med emigrationspapirerne og tredje klasses passagerne sundhedstester overstås inden de kunne gå ombord på Titanic. Først kl. 11:30 ankommer første klasses passagerne. Der til forskel fra de først ankomne passagerer ikke behøvede så meget tid til og finde deres kahytter.
Endelig kl. 12:00 kan kaptajn Smith give orden til afgang og Titanic’s gigantiske dampfløjter lyder ud over Southampton havn. Med på broen er lodsen George Bowyer tilbage, for at få Titanic sikkert ud af Southampton, assisteret af seks slæbebåde. The Blue Peter flag var hejst i formasten og igen blæser Titanic i sine dampfløjter og igen til sidst de tre velkendte trut, som nu indikerede, at nu lagde man fra kaj og jomfrurejsen, som alle havde ventet på var for alvor begyndt. Lyden på Titanic’s gigantiske fløjter var så kraftige, at de kunne høres flere kilometer væk. Afsejlingen fra Southampton var ikke markeret specielt i anledning af festivitas på kajen. Alligevel er mange mennesker mødt op for at se afsejlingen. Her i blandt ses David Blair, som jo dagen i forvejen var blevet forflyttet til en anden liner, gå langs kajen ved afsejlingen. Blandt andre ses også White Star Lines inspektør kaptajn Benjamin Steele, sidde på bolværket og se afsejlingen. Begge personer kan ses på et ikonisk billede, der er taget ved afsejlingen.
Dårlig varsel ?
Ombord på Titanic er alle dæk fyldte med forventningsfulde passagerer og knapt nok er Titanic kommet ud af egen kajplads før noget uventet skete. Uventet fordi man ikke var vant til og så store skibe og de kræfter de udførte. De seks slæbebåde, Neptune, Hector, Vulcan, Hercules, Albert Edward, og Ajax havde trukket Titanic ud fra White Star Dokken. Tilskuerne på kajen begyndte og løbe ned mod Ocean kajen og videre til Dock Head, hvor Titanic bliver vendt så hun peger mod Southampton farvand. På grund af den føromtalte kulkrise, var der som sagt flere skibe lagt op mod hinanden i mangel på kajpladser. Dette gjaldt også White Star lineren Oceanic og America lineren New York, som lå ved kajplads nr. 38. De ernorme kræfter fra Titanic’s skrog og suget fra de store skruer, skubbede til de to oplagte skibe, så de kom i bevægelse.
Pludselig springer fortøjningerne på SS New York, med et smæld, som flere omtaler, som lyden af fyrværkeri, og begynder faretruende, at glide mod Titanic, hvor en kollision, synes uundgåelig.
Ombord på Titanic er situationen hektisk, for andre passagerer lød smældet, som revolverskud, der kom inde fra kajpladsen, men hvad de pludselig så var reb, der blev slynget op i luften. Man kan fra Titanic se folk løbe forvildet rundt for, at undgå og blive ramt. Det næste øjeblik, der blev observeret, er at SS New York stille og roligt begynder og drive ud mod Titanic og for passagererne som er ombord ser det ud som om, at der vil opstå en kollision.
Heldigvis sker der ikke nogen kollision, takket være en særdeles hurtig indsats dels fra Kaptajn Smith og lodsen George Bowyer, der med øjeblikkelig virkning får standset maskinerne og skruerne, som derfor ikke kan rotere og dermed drive mod SS New York. Men specielt besætningen fra slæbebådene Vulcan og Hercules, som hurtigt griber ind, får de heldigvis fat i de reb, som nu lå i vandet, så disse ikke blev viklet ind i skruerne på slæbebådene. Hvis dette havde været tilfældet, havde de ganske enkelt være hjælpeløse og kunne derfor ikke have hindret en kollision.
Mange ombord på Titanic tog denne episode, som et dårligt varsel for rejsen over Atlanten og tænkte om Titanic, simpelthen var for stor og manøvre med ?
Men der er også andre, dog mindre varsler for passagererne og besætningsmedlemmerne ombord, her er et par eksempler.
Arthur Lewis, som var tredje klasses steward, sker dette natten før afsejlingen fra Southampton. Her bad han sin hustru og lægge sin White Star i sin hat, i løbet af natten falder hatten ned på gulvet i deres hjem og stjernen går i stykker. Dette tog han som et dårligt varsel. Det bliver ikke bedre af, at han når og skrive et brev til sin hustru, om episoden i Southampton. Dette brev får han afsendt fra Queenstown.
Anden klasses passageren Eva Hart, som var syv år, og hendes far var temmelig begejstret over, at være blevet overflyttet til det splinter nye Titanic. Men hendes mor havde det lige modsat. Hun var derimod meget ked af, at skulle ombord. Da de kom ned i deres kahyt svor hun, at hun aldrig ville lægge sig til og sove om natten. Det med at man havde udråbt Titanic til og være usænkeligt var og udfordre Gud på den værst tænkelige måde.
Bruce Ismay bror James, var ikke med på jomfrurejsen pga en meget alvorlig lungebetændelse. På ulykkesnatten, kommer han pludselig ud af sit koma og råber ”Bruce er i problemer, Bruce er i problemer.”
Edward John Smith - Kaptajn på jomfrurejsen
På kommandobroen er det, som sagt den legendariske kaptajn Edward John Smith, der har kommandoen. Han var den mest berømte og bedst betalte af alle kaptajner på Atlanten. Han tjente 105 £ om måneden, hvilket ville svare til 52000 kr. i nutidens mønt. Dette var mere end det dobbelte af, hvad andre kaptajner tjente på hos de andre rederier. I en alder af 62 år, ville han trække sig tilbage, efter have ført Titanic sikkert til New York. Samtidig var Titanic jo verdens største og mest moderne liner, en kaptajn kunne have lov til og have kommandoen over.
Med dette betød det også, at White Star Line havde den fulde tillid til Smith, og derfor blev det netop ham, der på denne jomfrurejse skulle have kommandoen over verdens største og mest moderne liner for sidste gang. Det var på alle måder en fuldstændig perfekt afslutning på en meget flot og ikke mindst gloværdig karriere til søs. Smith, kom til White Star Line i 1880, hvor han startede sin karriere med og blive fjerde styrmand på SS Celtic. Allerede i 1887 får han kommandoen på lineren Republic. Dette gjorde han så godt, at det altid ville blive ham, der havde kommandoen over rederiets skibe på deres jomfrurejser over Atlanten, som han herefter gjorde med bl.a Britannic, Germanic, Majestic og Baltic, Adriatic og Olympic.
Han blev intet mindre kaldt for Millionærenes kaptajn, blandt den engelske overklasse. Man anså ham for den perfekte og fødte leder. Han udstrålede en beroligende kombination af myndighed, tillid og så havde han en god humor. Mange passagerer vil kun sejle med, hvis han var kaptajn på de skibe skibe de skulle sejle med.
Han blev født den 27. januar 1850 i byen, Hanley. Han gik i skole i Etruria og i 1888 får han sit Extra Master’s Certifikat og blev medlem af den engelske flåde, Royal Naval Reserve, dette gav ham ret til og tilføje RNR til sit navn og betegne sig som løjtnant. Han gjorde bla tjeneste ved borgerkrigen i 1899, som brød ud mellem Det Britiske imperium og borger republikkerne i Transvaal og Orange firstaten i Sydafrika. Han har over to gange stået for transporten af britiske soldater og disse var meget vellykkede. Imens han gjorde tjeneste på Adriatic, som på det tidspunkt, var den største liner af ”De fire Store” blev han forfremmet til Kommandør Edward John Smith, RD, RNR. RD stod for Reserve Decoration og RNR for Royal Naval Reserve.
Men desværre havde han i de senere år, været forfulgt af uheld, senest, da han som kaptajn på søsterskibet Olympics fjerde sejlads, den 20 september 1911, stødte sammen med HMS Hawke, som var en britisk krigsskib i Southampton havn. I 1906 fik han, som føromtalt den ære, at føre Adriatic over Atlanten på sin jomfrurejse. Her blev han af en engelsk journalist spurgt om Adriatic kunne synke hvortil han svarede med ordene ”Jeg kan ikke forestille mig nogen omstændighed, der vil få et skib til at synke. Jeg kan ikke forstille mig, at der skulle ske dette skib nogen virkelig katastrofe. Moderne skibsbygning er nået for langt til, at sådan noget kan ske”.
Nu stod han og havde kommandoen over Titanic, der var over dobbelt så stort. Men derimod var det ikke sagt, at Smith ikke var bevist om faren på Atlanterhavet, snare tværtimod. Inden Titanics jomfrurejse beskrev han udfordringerne på Atlanten til en kollega. ”Vi tager os overhovedet ikke af storme og bølger i disse kæmpeskibe. Det er tåge, vi er bange for. Isbjerge, der driver ind i de varmere farvande, smelter meget mere over overfladen end under, og nogle gange strækker isflagerne sig flere hundrede meter under vandet. Hvis nogle af disse isbjerge skulle ramme skibet, ville det halve af skibets bund formentlig blive revet af.
Det skal siges, at han faktisk ikke troede på at Titanic ikke kunne synke. Han var kritisk indstillet over sikkerheden ombord, også med hensynet til antallet af redningsbåde og han protesterede til White Star Line. Men desværre uden den ønskede effekt. Som han sagde burde, der være redningsbåde til alle ombord.
På vej mod Cherbourg.
Nærsammenstødet med SS New York i Southampton forsinker Titanic med en time. Kursen kan nu sættes mod den traditionsrige lille franske havneby Cherbourg, som var det første stop på overfarten. Her stiger flere passagerer ombord, som hovedsagelig er europæere og amerikanere. Titanic ankommer lidt forsinket til Cherbourg pga. hændelsen i Southampton. Ud over, at der kommer nye passagerer ombord, er der også 24 passagerer, der vælger og gå fra borde. Det var passagerer, der havde set den mulighed for at komme med til Frankrig, med verdens største og mest luksuriøse skib. Ikke ringere end 274 passagerer kommer ombord. Blandt andet stiger verdens rigeste mand John Jacob Astor, 47 år og hans meget unge og højgravide hustru Madelaine, som kun var 18 år ombord. De var på deres bryllupsrejse, og havde set muligheden for at sejle med Titanic hjem til New York. Hvorfor ikke slutte af med manér og sejle med verdens største skib og så endda på dens jomfrurejse hjem til New York.
Den kendte amerikanske filantrop Molly Brown, samt den kendte amerikanske forretningsmand Benjamin Guggenheim, stiger også ombord. Han er sammen med sin elskerinde, den franske sangerinde Léontine Aubart.
Da Titanic er for stort et skib til og ligge til kaj i Cherbourg, havde White Star Line fået designet to små tenderskibe Normadic og Traffic. Disse sejlede passagererne ud til Titanic. De to tenderbåde var designet af Thomas Andrews og bygget hos Harland & Wolff i Belfast i 1911. Der kom selvfølelig også post ombord, inden Titanic kl. 20:10 forlod Cherbourg og satte kursen mod den Irske by Queenstown også kaldet Cobh. De to tenderbåde blæser i deres dampfløjter, som en hyldest til Titanic og ønsker hende held og lykke på jomfrurejsen, Titanic sender naturligvis en hilsen tilbage.
Videre mod Queenstown
Netop Cobh har altid været et traditionsrigt sidste stop for de store linere, hvor emigranter og den sidste post kom ombord, inden det store møde med Atlanten. Her ankommer Titanic kl. 11:30 den 11. april. Her er situationen den samme, som i Cherbourg, Titanic’s passagerer må sejles ud til Titanic via de to små tenderbåde America og Ireland. Her går 113, tredje klasses passagerer, syv, anden klasses passagerer og tre første klasses passagerer ombord på Titanic (60 mænd og 63 kvinder) syv passagerer vælger og stå af. I blandt disse er Father Francis Brown, hvis mange fotos af Titanic er blevet ikoniske og en vigtig del for dokumentationen for Titanic historien. Tilmed kommer der 1385 postsække ombord, som bliver fragtet ned til det flydende postkontor, som Titanic havde ombord. Titanic blev, som bekendt kaldet RMS Titanic. RMS stod for Royal Mail Ship. Samtidig desertere en fyrbøder, John Coffey, fra besætningen, han er så smart og hopper ned i en postsæk og dermed komme fra borde. Han følte ikke sig godt tilpas ombord på Titanic, og ville gerne hjem.
Man må formode, at de nye passagerer har været meget imponeret over Titanics størrelse, når de er blevet sejlet ud til Titanic i de små tenderbåde. Tilmed har de med stor sandsynlighed været meget spændte og nervøse for hvordan det ville gå dem, når de nu skulle prøve lykken ovre i Guds eget land, USA.
Kl. 13.30 blæser Titanic tre gange i sine fløjter i de gigantiske skorstene, og det 7, 25 tons store anker på styrbords side bliver dermed hævet. Dette betyder, at nu er man på vej og mange passagerer er derfor gået op på dækket for at tage afsked med Irland, også selvom det er meget koldt. Dette er også den sidste mulighed for at se land de næste mange dage, og nu er det kun det kolde Atlanterhav, der venter forude.
Men nogle ombord har stadig væk ikke vænnet sig til det nye store skib, som for eksempel overstyrmand Henry Wilde, der når og skrive et telegram til sin søster ”Jeg kan stadig ikke lide dette skib…. Jeg har en underlig fornemmelse om det”
Det viste sig, at han skulle få ret.
De rigeste ombord på Titanic
Ombord er der 2208 mennesker, hvoraf 891 er besætningsmedlemmer og resten 1317, er passagerer. Der er ikke udsolgt på jomfrurejsen, hvor der ellers kunne have været plads til 2603 passagerer og 944 besætningsmedlemmer.
Passagererlisten tæller mange rige og berømte, deriblandt fire af verdens absolut rigeste mænd. Verdens absolut rigeste og mest velhavne mand var utvivlsomt den 47 årige amerikaner John Jacob Astor. Han var oldebarn af en meget rig pelshandler og havde øget familieformuen gennem opkøb af fast ejendom og specielt hoteller. Astor havde fornyeligt var været centrum for en stor skandale, idet han var blevet skilt fra sin hustru og havde til gengæld giftet sig med en 18-årig pige Madelaine fra New York. Parret var nu på vej hjem efter en lang vintertur i Ægypten. Madelaine var højgravid, og de havde derfor holdt sig i skjul fra pressefotograferne. For at slutte bryllupsrejsen af på en ordentlig måde havde Astor betalt 4350 dollars, som svarer til 650.000 kr. for luksussuiten på Titanic.
Grundlæggeren af verdens absolut største stormagasin Macy’s, der ligger i New York, Isador Strauss var sammen med sin hustru Ida Strauss også med ombord. Den berømte playboy inden for den amerikanske mine og jernindustri, Benjamin Guggenheim var også ombord. Listen over de mest ekstremt rige, der sejlede med Titanic var George Widner fra Philadelphia, han var ombord sammen med sin hustru og deres 27 årige søn, Harry Widner. Familien havde tjent deres kæmpe formue ved og bygge sporvogne.
Ud over disse super rige var der mange temmelig velhavende med på Titanic’s jomfrurejse. Der var stålkongen Arthur Ryerson. Der var en anden vicedirektør fra Pennsylvania Jernbane John B. Thayer, direktøren for den Canadiske Jernbane Charles M. Hays og Harry Molson fra det kendte Montreal baserede finans og byggeri dynasti. Samt blandt repræsentanterne for det højre britiske selskabsliv, så man Sir Cosma og Lady Duff Gordon. Han var en adelsmand og hun havde haft en meget stor succes inden for haute couture tøj og ejede dyre store forretninger i Paris og New York.
Der var også mange andre prominente personligheder ombord. Der var Major Archibald Butt, som var præsident Willian Howard Tafts millitæreadjudant og en meget personlig ven af Theodore Roosevelt. Han var på vej hjem til Washington efter en lille ferie. Der var også den berømte britiske spiritist og forfatter og ikke mindst politiske reformator William T. Stead, der var på vej hjem for at deltage i et fredsmøde.
Opremsningen af de rige og berømte kunne have været endnu længere og imponerende, hvis det ikke havde været fordi en hel del af prominente personligheder havde annulleret deres billet.
Den berømte finansmand J. P. Morgan, hvis rederiorganisation ejede Titanic var blevet for syg til og rejse med Titanic. Alfred G. Vanderbilt og hans hustru besluttede i sidste øjeblik, at de ikke ville rejse med Titanic, men da var det desværre for sent, at få deres bagage og tjenestefolk fra borde.
Lord Pierre som var bestyrelsesformanden på Harland & Wolff havde set sig nødsaget til og aflyse sin deltagelse på jomfrurejsen, da han var blevet syg. I stedet for rejste Thomas Andrews med, hvilket var planlagt, da han skulle gå skibet igennem sammen med garantigruppen, som jo bekendt rejste med. Thomas Andrews var tilmed Lord Pierre’s nevø.
De følgende dage på Titanic den 12. og 13. april
Titanic’s jomfrurejse forløber planmæssigt og hun har tilbagelagt ca. 1450 km. Vejret er fint og Atlanterhavet viser sig fra sin ”venlige side” Det er solskin, men det er koldt, hvilket er meget normalt for årstiden. Men alligevel er der en anelse skuffelse og spore, blandt nogle af Titanics passagerer. Man fornemmer, at Titanic er en lille smule bagud og sandsynligheden for, at Titanic ankommer til New York onsdag morgen den 17. april er tilstede fremfor, at mange havde regnet med, at Titanic skulle ligge til tirsdag aften den 16. april.
Trods dette er passagererne glade og yderst tilfredse med det nye skib og man føler sig sikker ombord, da man jo som bekendt ved, at Titanic ikke kan synke. Dagene går hurtigt og man nyder livet i de pragtfulde kahytter, saloner og i skibets restauranter. Man kan gå i motionsrummet, spille squash, smutte ned i det tyrkiske bad, eller tage en tur i svømmehallen. Smutte tur hos barberen eller bare nyde livet på promenadedækket i sin dæksstol med en god kop the med en scones og læse i sin bog, som man kan låne i skibets bibliotek.
“Fantastiske jordbær i april måned midt ude på havet. Man skulle tro at man var på Ritz” – Lady Lucille Duff Gordon, første klasses passagerer.
Om aften er der koncerter på første klasse af skibets orkester ledet af Wallace Hartley. Orkesteret er ikke ansat af White Star Line, men derimod af rederiejerne Liverpool Black Brothers De får udbetalt ca. 30-40 dollars om måneden. Det menes, at bandet har indøvet ca. 352 musikstykker, som de skal spille på Titanic.
“Skibet er som et palads, min kahyt er fantastisk med koldt og varmt vand, en meget behagelig seng og så er der meget plads” – Hugh Woolner, første klasses passagerer.
Den brand, som var opstået i kulbunker nr. 10 i kedelrum seks, er nu endelig slukket den 13. april, efter den har ligget og ulmet siden Titanic forlod Belfast den 2. april 1912. Kulbrande ombord var ikke usandsynligt, da kulbunkerne lå meget tæt på de store kedler, hvor kullet blev kastet ind.
De to telegrafister, Jack Phillips, som netop fyldte 25 år, da Titanic lagede til i Queenstown og den 21-årige Harold Bride, er ved og få telegrafen op og køre igen. Den har været brudt ned, men endnu engang bryder den ned den 13. april omkring kl. 23:00. Nu venter, der et arbejde i og få telegrafen op og køre igen. Der er mange hilsner, der skal sendes fra skibets passagerer. Dette var meget moderne at sende telegrammer til familie og venner via den trådløse telegraf. Udover dette og vigtigst skal de også tage imod is advarsler, selvom dette ikke var underlagt den internationale lovgivning.