Knapt nok var kølen til Olympic klassens største skib Britannic blev lagt før byggeriet blev stoppet øjeblikkeligt. Året er 1912, og verdens største skibskatastrofe havde lige fundet sted. Titanic satte en stopper for byggeriet af Britannic på ubestemt tid. Britannic skulle eftersigende have haft navnet Gigantic, men det virkede for storladen og pompøst, så navnet blev ændret til Britannic.
Efter at søforhørene i England og i USA er overstået, bliver arbejdet hurtigt genoptaget igen. Her er imidlertid kommet en række ændringer i forbindelse med Titanic’s forlis. Nu skulle skibsfarten gøres mere sikker. Dette gjaldt også naturligvis også Britannic. Den oprindelige bredde blev udvidet med en halv meter, da der skulle være plads til den forlængede dobbeltbund op ad siderne på skroget, som i fagudtryk kaldes ”Double Skin”. Derudover fik hun forlænget skot nr. 1, 4, 6, 10, og 13 fra stævnen og mod agter. Disse gik op til B-dækket. Bemærk, at Olympic og Titanic jo havde kun deres op til E-dækket.
Af andre sikkerhedsforanstaltninger fik hun installeret ekstra kæmpe store davit’er for og agter, der skulle give skibet en større kapacitet af redningsbåde til alle ombord. Alt i alt var hun designet til og kunne modstå endnu mere end de to søstre. Hun kunne holde sig flydende hvis seks vandtætte rum blev oversvømmet med vand, mod kun fire på Olympic og Titanic. Så hvis Britannic kom ud for den samme situation, som Titanic, så ville Britannic ikke synke.
Britannic bliver søsat den 26. februar 1914 i Belfast og ligger i samme bedding, som Olympic blev søsat fra. Nu skulle det vise sig at Britannic skulle blive det mest luksuriøse skib, White Star Line nogensinde havde fået bygget. Endda det mest pragtfulde skib, der endnu havde sejlet under et britisk flag. Hun skulle have en prægtigere udsmykning og indretning.
Blandt andet skulle, der have stået et orgel ved foden af den store trappe (The Grand Staircase). Hun blev både af Harland & Wolff samt af White Star Line kaldt ”Et så perfekt eksempel på menneskelig formåen som overhovedet muligt”
Planerne ændres for Britannic
Britannic havde nogenlunde de samme mål som Olympic og Titanic, som nævnt var hun en anelse bredere, hvilket resulterede i, at hun på den måde også blev tungere. Faktisk kom hun op på hele 53.000 deplacement tons mod Titanic på 52,310. I midten af 1914 var Britannic’s indre næsten blevet færdig bygget og jomfrurejsen var allerede planlagt. Planen var, at hun skulle indsættes på ruten Liverpool – New York i foråret 1915. Men der skulle vise sig at blive ganske anderledes. Den længe ventede verdenskrig mellem England og Tyskland brød ud i august 1914 og ordren blev ændret.
Nu skulle Britannic bruges i krigen i form, som et hospitalsskib. Hun fik derved ikke chancen for umiddelbart, at transportere civile passagerer, som hendes søstre ellers havde gjort det. Hvilket som situationen kom til og se ud, fik hun heller ikke desværre nogensinde den chance.
Da krigen brød ud betød det nemlig det, at Britannic, der næsten lige havde fået fuldendt sit interiør indvendigt, måtte skifte de smukke håndudskårne paneler og udsmykninger ud med operationsrum og sygesenge. Hun blev malet hvidt, og med en grøn stribe på siden, samt at der på hver side af skibssiden blev malet tre store røde kors. Dette var for, at vise, at Britannic var beskyttet af Geneve-konventionen og måtte derfor ikke blive angrebet af fjenden.
Den 12. december 1915, var hun klar til og indtræde i sin nye militære service, som det største hospitalsskib overhovedet. Hendes navn var nu HMHS Britannic. HMHS stod for Her Majesty’s Hospital Ship.
I 1916 havde krigen nu bredt sig fra Belgien og Frankrig til Middelhavet, hvor kampene om Dardanellerne, som er strædet mellem Ægæerne og Sortehavet, havde krævet tusindevis af ofre. Der var allerede på det tidspunkt blevet indsat mange skibe ind, som netop hospitalsskibe.
Disse var meget ofte for små og vejede ikke mere end 6-8000 tons. Opgaven var uoverkommelig for de små skibe. Derfor sætter Den Britiske Admiralitet ind under ledelse af Winston Churchill ved og få nogle af de absolut største skibe ind. Det betød, at Britannic fik følge af giganterne fra Cunard Line, som indsatte Mauretania og den næsten splinter nye Aquitania. Lusitania fra Cunard Line går fri af den militære tjeneste og kan derfor bruges til passagerer drift på Atlanten.
Britannic var nu en ad de i alt 20 hospitalsskibe, der sejlede under britisk flag og betydningen af dette var meget stor. England havde nu mulighed for at sætte endnu flere styrker ind, hvilket betød, at de kunne sætte et angreb ind mod Tyrkiet i Gallipoi.
Britannic havde allerede været på fem succesfulde missioner og var på var mod sin sjette, da endnu et forlis rammer White Star Line.
Britannic går ned
Den 21. november 1916, var Britannic på vej mod Mudros via Kea-kanalen, da der kl. 08:12 om morgenen lød en eksplosion, der gennemrystede hele skibet. Kaptajn Charles Bartlett beordrede øjeblikkelig de vandtætte skotter lukket.
Han forsøger derefter, at få skibet ind mod land med høj fart. Håbet er, at han kunne får skibet sejlet op på standen, så hun kunne gå på grund. I mellemtiden var man begyndt og sætte redningsbådene i vandet. Vel og mærke uden kaptajnens tilladelse. Resultatet blev at to redningsbåde blev trukket ind mod de roterende skruer, der allerede på det tidspunkt var begyndt, at vise sig ved vandoverfladen. Redningsbådene blev slået til pindebrænde, hvilket slår 30 mand ihjel og kvæstede 40.
Da skibet endelig stod stille blev de resterende redningsbåde sat i vandet og resten af den 1.100 store besætning blev reddet. Hvis hun havde været på vej hjem fra en mission, med flere end 3.000 soldater, ville katastrofens omfang have været større end Titanic’s.
Hvad eller hvilket der sank Britannic. Teorierne lød først på en tysk ubåd, men det ville have været et brud på Geneve-konventionen. Havde tyskerne gjort det med fuldt overlæg, eller var det i virkeligheden en mine. Man ved, at der var lagt miner ud i området i oktober måned 1915, hvilket indikere, at det havde været det, som Britannic stødte på.
Der gik kun 55 minutter fra eksplosionen lød til skibet sank, men Britannic var bygget til og klare meget mere end det. Faktisk var en mine eller torpedo angreb ikke mere skadeligt en to eller tre af de vandtætte rum ville blive oversvømmet.
Britannic kunne jo klare med at få seks rum fyldte. Men en væsentlig faktor var at mange af skibets koøjer stod åbent, hvilket var i modstrid med ordrene. Så alle de nye foranstaltninger efter Titanic’s forlis, var i dette tilfælde til ingen verdens nytte. Britannic var dødsdømt fra starten, hvor den rammer minen.
Britannic lokaliseret
I oktober 1975 bliver Britannic lokaliseret første gang siden 1916, hvor hun sank. Manden som fandt hende var den berømte franskmand Jacques-Yves Cousteau. I september 1995 gjorde Robert Ballard ham kunsten efter, der denne gang kunne dokumentere vraget fuldt ud, med nogle pragtfulde farvestrålende fotos.
Ballard, havde lovet historikerne, at han ville forsøge, at finde den egentlige grund til at Britannic sank den da i november i 1916. Var det et angreb fra en ubåd eller var teorien om en mine korrekt. For at finde ud af dette, måtte Ballard undersøge det hul på siden af skibet, som eksplosionen havde skabt. Ballard var også meget spændt på og se skibets tilstand. Var det intakt eller var hendes tilstand den samme som han havde set det med Lusitania.
Britannic var i en perfekt stand. Hun ligger på 100 meter vand ud fra Kea’s kyst.
Her havde man næsten en tro kopi af Titanic, som man havde håbet på og finde hende i. Men det var umuligt, at se hvad der havde sunket hende. Skaderne omkring hullet var blevet yderligere forværret, da Britannic ramte havbunden. Forsøget på at finde ud af om det var en mine, der havde sunket hende slog også fejl, da ekspeditionens tid løb ud.
Her fik de bekræftet, at Britannic ikke havde lukket mange af de koøjer, hvilket var en væsentlig årsag til, at hun var sunket, så hurtigt som hun gjorde.
En af de mest fantastiske fund ved vraget af Britannic var de fire skorstene. I modsætning til skibets superstruktur er skorstene lavet af tyndt stål. Der er faktisk sket, at linere har tabt deres skorstene ude på åbent hav, hvis der har været stærkt blæst. Derfor havde man troet, at Britannics skorstene for længst var rustet væk, men det var altså ikke tilfældet.
Ballards drøm er at vraget af Britannic vil blive et undervandsmuseum. Hun er i en tilstand, der er perfekt til sådan en ide. Så ville man også kunne se, hvordan Titanic ville have set ud, hvis hun havde været sunket i et stykke. Så hvem ved, måske kan vi en dag tage en tur ned og besøge verdens største liner på havets bund.
Violet Jessop
Man kan ikke snakke om Britannic, uden og komme ind på Violet Jessop, hun har været ombord på 3 tre skibe, Olympic, Titanic og Britannic. Disse tre linere var alle en del af Olympic klassen.
Violet er ombord på Olympic som 1. klasses stewardesse. Den 20. september 1911 kollidere Olympic med krigsskibet HMS Hawke i Southampton. Olympic går ikke ned, men får en væsentlig skade og må derfor tilbage på værftet hos Harland & Wolff. Da Olympic er tilbage, arbejder Violet igen på Olympic indtil april 1912.
Her bliver hun overflyttet til Titanic, hvor hun arbejder, som stewardesse på 1. klasse. Da Titanic ramme isbjerget, får hun plads i redningsbåd nr. 16, samme redningsbåd, som danske Karla Jensen, befinder sig i.
Efter Titanic’s forlis er Violet tilbage på Olympic, men hun bliver overflyttet til Britannic,, da den kommer i drift. Her arbejder hun, som en sygeplejerske. Hun er dermed ombord, da Britannic rammer minen og går ned. Hun kommer i en redningsbåd og redder her med livet.
På den måde har Violet Jessop, som den eneste sejlet med alle tre søsterskibe og overlevet dem alle. Trods dette fortsætter hun livet til søs både på Olympic og Majestic. Kortvarigt er hun ombord på Belgenland, som tilhører Red Star Line.
I 1950 går hun på pension og dør i en alder af 83 år i 1971.
HMHS Britannic – Tekniske data (Kort liste)
Byggenummer: 433
Registreringsnummer: 137490
Registreringshavn: Liverpool
Bruttoregistertons: 48.157 tons
Netto tons: 24.592 tons
Deplacement tons: 53.200 tons
Total længde: 269,10 meter
Længde mellem lodder: 259, 08 meter
Bredde: 28,65 meter
Vandtætte skotter. 16 stk.
Kulkapacitet: 5.843 tons
Hestekræfter i alt: 50.000 HK
Hastighed minimum: 21 knob
Hastighed maximum: 23 knob
Antal kedler: 29 stk.
Dobblet endet: 24 stk.
Enkelt endet: 5 stk.
Antal fyrsteder: 159 stk.
Antal skruer: 3 stk.
Afstand fra køl til skorstenstop: 53 meter
Dybdegang: 10,51 meter
Antal passagererdæk: 9 stk.
Antal redningsbåde: 48 stk.
Kapacitet i redningsbådene: 3600 personer
Kapacitet pr. redningsbåd: 75 personer
Kapacitet med fuld besætning og passagerer: 3.309 personer
Kølen til Britannic bliver lagt den 12. marts 1912
Britannic bliver søsat den 26. februar 1914
Britannic bliver leveret til White Star Line den 8. december 1915
Britannic starter på sin jomfrurejse den 23. december 1915 fra Liverpool til den græske ø Lemnos via Napoli og ankommer til Southampton med ca. 3.300 ofre den 9. Januar 1916.
Ombord på Britannic den 16. november 1916
Besætning: 673 personer
RAMC* personel: 313 personer
Sygeplejersker: 76 personer
Total ombord:1062 personer
Reddet: 1032 personer
Omkommet: 30 personer
Af de omkomne var, der 21 besætningsmedlemmer, 1 officer og 8 RAMC-personel.
*Royal Arme Medical Corps var en form for et speciel korps i den britiske hær. som leverede medicinsk ydelser og tjenester til hærens personale og deres familier.