Titanic - Forberedelserne til jomfrurejsen
Forberedelserne til jomfrurejsen af Titanic
Udrustningen af Titanic var komplet mandag den 1. April 1912, denne dag skulle Titanic have gennemgået en længere række af prøvesejladser. Tidligt om morgenen var flere hundrede tilskuere mødt op for at se Titanic’s afgang. Men på grund af meget dårligt vejr i Belfast, som bestod af tåge, en stærk nordvestlig vind og regn, bliver dette udskudt til dagen efter til tirsdag den 2. April 1912. Denne udsættelse betyder en ekstra omkostning i før af løn til 215 besætningsmedlemmer, som nu ville modtage 4 schilling for forsinkelsen.
Titanic indleder sin prøvesejlads
Som nævnt ovenfor var 215 besætningsmedlemmer ankommet fra Liverpool til Belfast, og sammen med bla. garantigruppen, som bestod af 9 personer og andre ansatte fra Harland & Wolff, var disse nu klar til at begynde prøvesejladserne i Belfast Lough og i det Irske hav.
På Titanic havde den legendariske kommendør kaptajn Edward John Smith fået kommandoen. Han overtog kommandoen fra Herbert J. Haddock, som var blevet overflyttet til Titanic’s søsterskib. Han skulle sejle Olympic til New York den 3. april 1912 fra Southampton og ankomme til New York den 10. April 1912. Dette ville være Olympic’s 10. sejlads over Atlanten. Faktisk er Herbert J. Haddock, derfor Titanic’s første registrerede kaptajn, dog uden og have sejlet en meter med hende.
Den 25. Marts 1912, underskriver han papirerne i Southampton og rejser derefter til Belfast for at overvåge besætningen, der var samlet for at gøre Titanic klar til prøvesejladserne og overleveringen fra Harland & Wolff til White Star Line. Han forlader Titanic den 1. April 1912, da kaptajn Edward John Smith nu er ankommet til Titanic efter at han havde ført Olympic sikkert til Southampton, og er nu hermed formelt kaptajn på Titanic.
Titanic indleder sin prøvesejlads
Tidligt tirsdag morgen den 2. April 1912, ankommer der flere personer af Titanic’s besætning bla. 31 maskinmestre, samt Titanic’s to telegrafister. Inspektøren, Mr. Francis Carrunthers, fra det engelske The Board af Trade, som svarer til Søfartsstyrelsen i Danmark, er også med ombord. Han skal se og kontrollere om alt blev testet på præcis den måde, som det stod i forskrifterne.
Selvfølelig var Titanic’s chefdesigner, Thomas Andrews, fra Harland & Wolff samt direktøren for White Star Line, Bruce Ismay, med ombord. Da disse jo var interesseret i at Titanic bestod alle test, så man kunne komme til Southampton, hvor Titanic skulle påbegynde sin længe ventede Jomfrurejse, som var planlagt til onsdag den 10. April 1912.
Ombord er også den 9 mand store garanti gruppe, som var udnævnt af Harland & Wolff, disse skulle se og tjekke om der skulle ændres på noget ombord, men de skulle også være med på jomfrurejsen, for at tjekke op på fejl og mangler, samt sørge for, at alt virkede upåklageligt.
Foruden Chefdesigner Thomas Andrews bestod garanti gruppen af Snedkerlærling William Campell, Tegner Roderick Chrisholm, Montør lærling Alfred Fleming Cunningham, Installatør Formand Artie Wood Frost, Ansvarlig montør Robert Knight, Blikkenslager lærling Frank Parkes, Elinstallatør William Henry Marsh Parr, Maler og Dekoratør Joseph Thompson (han stod af i Southampton) og elektriker lærling Ernis Hastings Watson. At komme med i garanti gruppen var noget af det største, samt en kæmpe anerkendelse, man kunne opnå. At man så var blevet udnævnt til og være med på jomfrurejsen gjorde på æren og anderkendelsen endnu større og så endda på verdens største og mest moderne liner RMS Titanic.
Titanic’s kedeller har nu været varmet op i de seneste 48 timer, hvilket var nødvendigt for at bringe dem op på et ønskeligt driftstryk, som var 215 psi, eller 14,8 bar. Under de sidste 14 timer blev både kedler og maskiner kontrolleret grundigt. Hun var nu endelig klar til og stævne ud på de længe ventede prøvesejladser.
Den 2. april 1912
Vejret om morgenen den 2. April 1912 er klart bedre end dagen før. Vejret er klart og man kunne derfor gøre klar til afgang kort efter kl. 6 om morgenen. Allerede fra kl. 5 om morgnen ankom 4 slæbebåde fra Liverpool, samt Harland & Wolff’s egen slæbebåd Hercules for at eskortere Titanic sikkert ud i åbent hav. Ombord på Titanic var der 421 personer ombord, som inkluderede den førnævnte garantigruppe. Tilmed er Titanic’s telegrafister Jack Phillips og Harold Bride ombord. Disse to mænd var hverken ansat af Harland & Wolff eller af White Star Line, men i stedet var de ansat af Marconi Selskabet, som var dem, som stod for den trådløse telegrafi. Titanic havde den mest kraftfulde sender på 5 KW, som lige var stærkere end på søsterskibet Olympic. Forud ligger der nu omkring 12 timer, hvor Titanic skal gennemtestes inden Titanic forhåbentlig kan overdrages til deres nye ejere White Star Line. Trods dette vil disse prøvesejladser ikke strække sig over så lang tid, som man gjorde det med søsterskibet Olympic året før. Oversagerne til dette var at man forventede at Titanic’s manøvre egenskaber ville stort set være de samme som på Olympic og deles havde man ikke den nødvendige tid til rådighed.
Slæbebådene trækker stille og roligt Titanic ud på åbent hav med Harland & Wolff’s egen slæbebåd, Hercules forrest og de fire andre slæbebåde Herald, Herculaneum, Hornby og Huskisson. Efter Titanic var ført sikkert gennem Victoria kanalen og ind gennem Belfast Lough, sørgede slæbebådene for al fremdrift indtil Titanic var tre kilometer ud fra den irske kyst. Maskintelegraferne blev sat på ”Strandby” ned til maskinrummet for at sikre, at de store stempelmotorer kunne starte uden varsel. Det Blå og hvide flag med det store bogstav A blev hejst i masten for at fortælle alle andre skibe, at Titanic nu var ved og foretage hastighedstest.
Da testsejladserne startede blev Titanic’s hastighed sat i vejret, og man testede hende i manøvredygtighed i form af to forskellige cirkel test. Den første cirkeltest bestod i, at begge maskiner var sat til Fuld Kraft Frem, og med roret drejet hårdt til styrbord, som herefter ville dreje skibet til bagbord. Den anden cirkeltest bestod i at roret blev drejet hårdt til bagbord og styrbordsmotoren blev sat til bak og med Fuld Kraft frem for at øge manøvren. Begge cirkeltest blev foretaget med en hastighed på mellem 18 og 21 knob. Andre vende cirkeller blev fortaget med hastighed på 11 knob, 19,5 knob og til sidst med 21,5 knob.
Katastrofe opbremsning under test
Der blev også gennemført en katastrofe opbremsning. Hertil Harland & Wolff ingeniør Edward Wilding husker denne test klart. Titanic skød en fart af 18 knob og efter ordren var givet til og slå fuld kraft bak. Tog det Titanic 914,4 meter, og dette tog 3 minutter og 15 sekunder før Titanic lå fuldstædig stille. Selvom dette kan virke som en meget stor afstand, viste det sig at Titanic var i stand til og standse på mindre end tre og en halv gange sin egen længde, hvilket i sig selv var ganske imponerende. Man indså hurtigt, at Titanic var utrolig manøvredygtig, samtat man bemærkede også at det tog mere end 30 sekunder fra man havde drejet roret i bund via styre egenskaberne til Titanic en foretog kursændring.
Titanic tilbagelagede en afstand på cirka 148 km, med en hastighed på omkring 18 knob, man kom også op på 21 knob, hvilket under normale omstændigheder ville være den normale march hastighed under fast rutefart.
Testsejladsen og bespisning af mandskabet
Ombord under prøvesejladserne blev der til besætningen serveret en lækker og anstændig frokost serveret i Hovedrestauranten som bla bestod af laks, lammekølle, stegt kylling og skinke med mynte sauce med diverse tilbehør til i form af bla årstidens grønsager. På menukortene, som lå på bordene var White Star Lines flag printet sammen med Oceanic Steam Navigation Company logo. Dette var på trods af at Titanic endnu ikke var blevet overdraget officielt til dens kommende ejere White Star Line. Menuen er vist her på siden.
Omkring kl. 14 om eftermiddagen blev Titanic udsat for endnu en test som bestod af en to timers test for fuld kraft fra Belfast og to timer tilbage. Titanic passerede Donaghadee, som er en lille by på den østlige kyst af Irland ud for Belfast havn. Da de disse test var overstået, blev kursen ændret og Titanic sejlede tilbage til Belfast. Her testede man så ankerne.
Efter at man nu endelig havde gennemført alle test tilfredsstillende kunne Inspektøren Francis Carruthers fra the Board of Trade endelig underskrive papirerne og hermed var Titanic nu godkendt i et år med certifikat som passagerskib. Da nu Titanic var godkendt og certificeret blev overdragelsespapirerne nu underskrevet og hermed kunne Harland & Wolff nu overdrage Titanic til White Star Line, til deres ejendom.
Mens Titanic ligger til kaj i Belfast er de sidste forsyninger ved og blive bragt ombord, hvilket inkluderer i følge 1. Styrmand Charles Lightoller, som var blevet efterladt og disse var nødvendige at få ombord for at Titanic kunne blive færdiggjort. Dette var bla nogle møbler, stole samt inventar som skulle bruges i de store køkkener.
Afgang mod Southampton
Da alt var blevet bragt ombord kunne Titanic nu endelig forlade Belfast omkring kl. 20 for at sejle mod Southampton. Der har uden tvivl stået værftsarbejdere, der har lagt blod, sved og tårer og kigget misundeligt på hende sejle mod Southampton. De må have tænkt, at de gerne ville have været med på jomfrurejsen. Men de har nok også tænkt, at de havde skabt det perfekte skib til deres nye ejere White Star Line og absolut intet ville kunne stoppe hende tværtimod.
Ombord var der også én passager, Mr Wyckoff Van Derhoef fra New York. Han var 61 år og havde rejst til Europa den 26. Marts på en forretnings og ferierejse. Han rejste på 1.klasse, og hans billetnummer var 111240 og denne kostede ham 33£ og 10 schilling og han boede i kahyt B19, som lå på B-dækket.
Imens er diverse test blevet gennemgået utallige gange, og Thomas Andrews sammen med hans højre hånd Edward Widding og med garantigruppen, samt folkene nede i maskinen er alt blevet inspekseret og tjekket igen og igen for at alt er som det skal være. Den 570 mil lange tur til Southampton er en rigtig god mulighed for at tjekke at alt er som det skal være og for at Titanic er i bedst mulig form til sin jomfrurejse
Titanic sejlede igennem den Irske og Engelske kanal, her var der gode muligheder for at få en god fart på og endnu engang teste maskineriet. Desværre om natten mellem kl. 02.00 – kl. 06:00 sejlede man igennem en tyk tåge og man var derfor nødt til og sætte hastigheden ned. Man kan læse i Boxhall’s noter, at tågen var så tyk at man ikke kunne se forskellen mellem himmel og hav og at der kun var lidt blæst.
Tågen var en udfordring for Titanic’s udkiggere for selvom det Irske hav var stort, var det ikke et åbent hav og der var fyrtårne, lysbøjer samt lysskæret fra kysten, tilmed der var lavtliggende rev at tage højde for. Så for at hjælpe udkiggerne, så de kunne spotte eventuelle farer i dette udfordrende farvand, lånte 2. Styrmand David Blair dem hans kikkert.
På et tidspunkt undervejs mod Southampton, kunne maskiningeniør Edward Wilding reporterer om at Titanic skød en hastighed af 23,25 knob, hvilket var den absolutte tophastighed.
Man har den 4. April 1912 kunne læse i Avisen The Cornishman, at Titanic kunne ses tydeligt fra kysten ud for Penzance ved Cornwall om aften den 3. April 1912. Dette var meget usædvanligt for de store skibe, at være så tæt på kysten. Dette kunne helt klart være medvirkende til, at Titanic skød en genvej for at komme til Southampton i tide, da nattens tåge havde forsinket Titanic en smule. Der er uden tvivl opnået en hastighed på 23,25 knob, som var den absolutte tophastighed.
Omkring kl. 13:35, passer Titanic Lizard som ligger ud for den sydlige spids af England og det er her hvor Keltiske hav og den engelske kanal mødes. Da Titanic passerer Prawle Point, møder Titanic søsterskibet Olympic, som netop var afsejlet fra den franske havneby Cherbourg, på dens tur til New York. Men det er tvivlsomt, at de passerede hinanden inden for så man kunne se det. Men hvis de gjorde det, har det højst sandsynligt kun været synligt fra udkigstønden.
Titanic ankommer til Southampton
Omkring kl. 21:00 runder Titanic the Isle of Wight og Titanic får nu en lodsen George Bowyer ombord, som får Titanic guidet op gennem Den engelske kanal indtil, at fem slæbebåde, Ajax, Hector, Vulcan, Neptune og Hercules fra The Red Funnel Line trækker Titanic ind til White Star Line kajen 44, hvor hun elegant bliver drejet 90 grader, så stævnen peger ud mod River Test Channel. Grunden til denne manøvre var, at formiddag kl. 12:00 om onsdagen ville der være lavvande og derfor begrænset plads til og vende Titanic rundt på afsejlingstidspunktet.
Charles Lightoller fortæller, at Titanic ankom til Southampton lige omkring midnat den 3. April 1912, og det har betydet at Titanic har haft en gennemsnitlig hastighed på omkring 18 knob.
Den 4. April 1912, bliver Titanic klædt med i alt 220 signalflag fra stævn til agter. Dette var en hyldest til Southampton og dens indbyggere, da det samtidig var første gang, at Titanic ankom til Southampton. Det var også den by, hvor store dele af Titanic’s besætning kom fra.
Redningsbådene blev samme dag gennemgået og kontrolleret. Redningsbåd nr. 11 og 15 blev sænket ned til vandet og hejst op igen under inspektion af The Board of Trade. Dette var de sidste kontrollerede tests man udførte, og dette foregik uden problemer.
Det skal nævnes at alle Titanic’s redningsbåde blev officielt testet på Harland & Wolff under ledelse af The Board of Trade og 1. Styrmand Charles Lightoller, den 25 marts 1912. Alle 16 redningsbåde samt de 4 sammenklappelige redningsbåde blev fuld lastet med henholdsvis 65 og 45 personer og man rorrede lidt frem og tilbage for at teste dem, indtil at alle redningsbåde kom ombord på Titanic igen og installeret på sine vante pladser.
Der kommer proviant ombord på Titanic
Fredag den 5. April 1912, er dagen hvor Titanic får lastet sit proviant ombord, her var der mad nok til og bespise en mindre by, her kan blandt andet nævnes 40.000 kg kartofler, 34.000 kg frisk kød, 5.000 kg fisk, 40.000 æg, 5.700 liter mælk, 36.000 appelsiner, 16.000 citroner, 20.000 flasker øl, 7.000 salathoveder, 800, bundter asparges, 200 tønder mel, 4.500 kg sukker, 1.300 flasker champagne, 1.500 flasker vin, 850 flasker spiritus, 1.100 kg kaffe, 400 kg the, 8.000 cigarer og meget meget andet. Til dette skulle der jo også bruges noget service her var der blandt andet 3.000 tekopper, 1.300 kaffekopper, 26.500 tallerkner af forskelige typer, 6.200 glas, heraf 1.500 til champagne, 12.000 gafler, hvoraf de 1000 var til østers, 11.000 knive, 18.000 skeer, 45.00 servietter af stof samt 40.000 håndklæder, som bare var noget at dette passagerne skulle gøre brug af.
Desværre havde der gennem de seneste måneder været kulkrise i England og da Titanic ankommer til Southampton har hun ”kun” ca. 1.880 tons kul med og dette er lang fra nok til og få Titanic til New York. Så hvad gør man så. En endnu udskydelse af jomfrurejsen kunne ikke komme på tale. Så derfor få man lastet 4.427 tons kul ombord fra de nærliggende dampere, som var blevet oplagt i Southampton i forbindelse med kulkrisen.
Lørdag den 6. April 1912
Flere forskellige besætningsmedlemmer er allerede for tidlig morgen mødt på White Star Dokken, da en hel del skibe er blevet lagt op pga den netop overstået kulkrise, og håber derfor og kunne få et arbejde på Titanic’s første sejlads. Flere af de føromtalte skibe har fået deres kul overflyttet til netop Titanic, for at sikre at Titanic havde kul nok ombord for at når til New York. Samtidig er passagerne, som skulle skullet have været ombord på disse dampere, blevet tilbudt og sejle med det splinternye Titanic, og så på den første rejse til Amerika. Hvilket der er mange der takker ja til.
Søndag den 7. April 1912
Dagen efter om søndagen den 7. April, er jo en helligdag, og der er meget roligt ombord på Titanic, det meste af besætningen og havnearbejdere har en fridag i anledning af påsken, og denne kommer meget belejligt, da der vil være fuld tryk på, de sidste dage inden afsejling på onsdag.
Mandag den 8. April 1912.
Der er stadig travlhed ombord og de sidste jobs bliver udført under ledelse af Thomas Andrews, som går de sidste ting igennem. Imens er malere, som sidder i rebs stole og er ved at ligge de sidste penselstrøg på de gigantiske skorstene, som man kan se på nedenstående billede, hvor man ser Titanic fra agter siden. Blandt andet er det først denne dag at uret på The Grand Staircase – 1. Klasses hovedtappe bliver installeret. Hele dagen har været ganske regnfuld
William Murdoch skriver i et brev til sin søster Margaret, at han håber og blive udnævnt til 1. Styrmand af kaptajn Edward John Smith, da han føler og kende skibet, da han har været med på RMS Olympic, som jo bekendt er Titanic’s søsterskib.
Omrokering blandt Titanic’s Styrmænd
Tirsdag den 9. April 1912, dette er Titanic’s sidste fulde dag i Southampton, vejret er klar og solrigt. Sent om eftermiddagen er de sidste forberedelser ved være tilendebragt. Chefdesigner Thomas Andrews har skrevet et postkort til sin kone Mrs. Andrews, hvor han bla skriver ”The Titanic is now about complete and I will think I will do the old firm credit tomorrow when we sail”.
Thomas Andrews overnatter på South Western Hotel med udsigt lige ud til Titanic.
Alle officerer overnatter på Titanic med undtagelse af Kaptajn E. J. Smith, som er taget hjem for at overnatte i sit eget hjem på Winn Road i Southampton, for at være sammen med sin kone Sarah Elanor og deres 12 årige datter Helen. Edward Smith ville nemlig gå på pension for, at være sammen med sin familie, når der nu ville gå 14 dage før han ville være hjemme igen.
Om formiddagen kl. 09.00 er der på vegne af White Star Line inviteret der to pressefotografer fra Illustrations Bureau og Newspaper Illustrations fra London, ombord for at tage billeder af Titanic indvendigt som udvendigt. De tog bla billeder af Fitnessrummet Veranda Cafeen, de store luksus kahytter på 1. Klasse, 1. Klasses rygerum og tilhørende Lounge, swimmingpoolen og afslapningsrummet, som var det kølige afslapningsrum til Det Tyrkiske Bad. Man bemærker straks på billedet, at swimmingpoolen er tom for vand, denne blev først fyldt når man var på åbnet hav. Da man her benyttede havvand, som ville løbe gennem et system som kunne filetere vandet, så man ikke fik beskidt vand når man sejlede tæt på land.
Ændring af Styrmændene på Titanic
Tilmed bliver der foretaget en ændring af Titanic’s styrmænd sent om eftermiddagen. Titanic’s 2. Styrmand David Blair forlader besætningen i en sen ændring af styrmændene ombord. Det er blevet besluttet af White Star Line i absolut sidste øjeblik. I et forsøg på at sejle Titanic på sin Jomfrurejse med mere erfarne styrmænd bevirker dette at Henry Tingle White bliver overstyrmand. Han har været ansat i White Star Line siden 1897 og har været overstyrmand på søsterskibet Olympic. William Murdoch, som var overstyrmand, vil nu blive 1. styrmand og Charles Lightoller , som før var 1. Styrmand, vil nu blive 2. styrmand.
Under denne ændring kommer David Blair ved et uheld til og tage nøglerne med sig. Dermed er kikkerterne låst inde i et skab oppe i udkigstønden. Men han efterlader en kikkert i sin kahyt. Men det er værd og bemærke, at manglen på disse kikkerter ville højst sandsynligt haft en effekt på en pludselig opstået fare. Men det er selvfølelig en situation, det skuffer David Blair meget.
Tilmed kom der også en gartner, Frank Bealing og hans søn Frank Jr, og deres inspektør W.F Bill Geapin ombord dette lokale blomsterforretning F. G. Bealing & Son, som har fået til opgave udsmykke skibet med over 300 forskellige planter. De var specielt hyret af White Star Line til og udsmykke deres skibe, når de skulle afgå fra Southampton, hvilket de var meget stolte over, at have sådan en god og loyal kunde. Men på denne rejse ville man have flere blomster ombord, da skibet var så nyt, og duften af den nye maling kunne godt mærkes på offentlige arealer og i kahytterne, så lidt ekstra blomster ville ikke skade, men derimod også se storslået ud, og så endda på jomfrurejsen.