Minut for minut - Titanic-katastrofen i dagbogsform
Du inviteres hermed på en rejse gennem Titanic-katastrofen minut for minut.
For, at det ikke “kun” skal omhandle selve jomfrurejsen, kan du følge med på en tur gennem hele april måned også kaldet “Titanic-måneden”. Det betyder at vi starter fra den 1. april 1912, og slutter med den 30. april 1912. Her gives der et fyldestgørende indblik i hvad, der skete i dagene inden Titanic stævnede ud på sin tragiske jomfrurejse, og hvad der skete i dagene efter, at Atlanterhavet lukkede sig om Titanics ror.
God fornøjelse!
Belfast - inden afrejse
Den 1. april 1912, kl. 08.00: Grundet meget dårlige vejrforhold, bliver Titanics prøvesejlads udsat med 24 timer. kaptajn Edward John Smith overtager hermed kommandoen fra Herbert J. Haddock. Imens ankommer noget af besætningen til Titanic.
Den 2. april 1912, kl. 0800: 31 maskinmestre samt overmaskinmester Joseph Bell går ombord på Titanic. 4 slæbebåde fra Liverpool og Belfast kan hermed trække Titanic ud fra værftet og ud til Victoria-kanalen, som går ud i Det Irske Hav og diverse prøvesejladser kan foregå.
Den 2. april 1912: Efter disse prøvesejladser er overstået tilfredsstillende, er man vendt tilbage til Harland & Wolff. Her kan repræsentanten for Søfartsstyrelsen, Francis Carruthers, underskrive papirerne og hermed er Titanic nu White Star Lines ejendom. Efter disse formaliteter forlader Titanic Belfast omkring kl. 20:00 om aftenen og sætter kursen mod Southampton.
Ankomst i Southampton
Den 3. april 1912, kl. 23:55: Efter en sejlads på 917 km ankommer Titanic til Southampton og 5 slæbebåde kan nu manøvrere hende ind til kajplads 44, som også er White Star Line-dokken.
Den 4. april 1912, kl. 08:00: Titanic er klædt med flag og vimpler, som en hyldest til Southampton og byens indbyggere. Meget af Titanics besætning kom fra netop Southampton. Forberedelserne til jomfrurejsen kan begynde, bl.a. bliver kul lastet ombord.
Den 5. april 1912: Lastning af kul er overstået og Titanic har hermed fået ca. 4.427 tons kul om bord efter selv at have medbragt ca. 1.880 tons. Lastningen af kul sker fra flere omkringliggende linere, da disse er lagt op pga. en større kulstrejke i Storbritannien. Det meste af besætningen er nu så småt ved at være om bord.
Den 8. april 1912: Malere kan ses hænge ned i kurvestole fra den bagerste skorsten, hvor skorstenen lige får de sidste penselstrøg.
Den 9. april 1912: Der bliver foretaget en ændring af Titanics styrmænd. Henry Wilde bliver overflyttet fra Olympic til Titanic og bliver dermed overstyrmand. Dette bevirker at William Murdoch bliver 1. styrmand og Charles Lightoller bliver 2. styrmand. Dermed forlader 2. styrmand David Blair besætningen helt. Chefkonstruktør Thomas Andrews skriver følgende til sin hustru ”The Titanic is now about complete and I think I will do the old Firm credit tomorrow when we sail.” Andrews var en del af den ”garantigruppe”, der var med til at kontrollere og overvåge Titanics første sejlads og sørge for, at alt forløb perfekt og rette eventuelle fejl, der måtte opstå.
Den 10. april 1912, kl. 06:00: Chefkonstruktør Thomas Andrews går ombord på Titanic og begynder straks en inspektion af skibet. Stille og roligt begynder resten af besætningen at ankomme. Han har overnattet på South Western Hotel, med udsigt over til Titanic.
Den 10. april 1912, kl. 07:00: kaptajn Edward John Smith forlader sit hjem for at køre ind til Titanic.
Den 10. april 1912, kl. 07:30: kaptajn Edward John Smith, ankommer til Titanic og modtager de sidste informationer fra overstyrmand Henry Wilde.
Den 10. april 1912, kl. 07:40: The Blue Ensign bliver hejst på Titanics agterdæk.
Den 10. april 1912, kl. 07:45: kaptajn Maurice Clarke går ombord på Titanic for at overvåge og kontrollere besætningens redningsbådsøvelse. Ved hans side er White Star Lines inspektør i Southampton, kaptajn Benjamin Steele.
Den 10. april 1912, kl. 09:00 Redningsbådsøvelse, som omfatter redningsbåd nr. 11, under ledelse af Harold Lowe og redningsbåd nummer 13 under ledelse af James P. Moody. Denne øvelse tager ca. 30 minutter og består i at svinge redningsbådene ud fra båddækket og fire dem ned i vandet, med et antal personer ombord.
Den 10. april 1912, kl. 09.30: White Star Lines direktør Bruce Ismay ankommer til Titanic. Han har overnattet på South Western Hotel med udsigt over til Titanic.
Den 10. april 1912, kl. 10:15: Bådtoget med anden- og tredjeklassespassagerer fra London ankommer til White Star-dokken.
Den 10. april 1912, kl. 11:30: Bådtoget med førsteklassespassagererne fra London Waterloo Station ankommer til White Star-dokken.
Den 10. april 1912, kl. 12:00: Titanic kaster fortøjningerne i Southampton i England. Titanics massive dampfløjter lyder på de to forreste skorstene. Verdens største og mest imponerende luksusliner kan hermed begynde sin jomfrurejse. En gruppe fyrbødere løber ned ad kajen, men da et tog passerer dem, er der nogle der stopper op. Disse der stopper op bliver afvist af 6. styrmand James Moody og kommer ikke ombord. Ombord er der 943 passagerer og 899 besætningsmedlemmer.
Den 10. april 1912, kl. 12:00 – 12:15: De fem slæbebåde, Ajax, Hector, Hercules, Neptune og Vulcan guider Titanic stille og roligt ud fra kajen og ud så Titanic peger mod Southampton farvand. Kun med få meter undgås en kollision, da Titanic passerer SS New York. Fortøjningerne springer på SS New York, da suget fra Titanics propeller er for kraftigt. Episoden forsinker Titanic med en time.
Stop i Cherbourg i Frankrig
Den 10. april 1912, kl. 18:30: Titanic ankommer til den franske havneby Cherbourg i Frankrig for at tage imod sine nye passagerer. I alt vælger 23 passagerer at stå af, mens andre i alt 274 passagerer går ombord på Titanic. Heriblandt verdens rigeste mand John Jacob Astor med sin hustru Madeleine, som på det tidspunkt er højgravid. Af andre kan også nævnes mine- og metalmillionæren Benjamin Guggenheim og filantropen Molly Brown.
Den 10. april 1912, kl. 20:10: Titanic forlader Cherbourg og sætter kursen mod Queenstown. De to tenderskibe Nomadic og Traffic, som har sejlet passagerer og post ud til Titanic, blæser i deres dampfløjter, som en hyldest til Titanic og ønsker hende held og lykke med jomfrurejsen.
Den 11. april 1912, kl. 11:30: Titanic kaster anker og ankommer til Queenstown i Irland, ca. 1,6 km ud for Roches Point. Fyrbøder John Coffey vælger at desertere. Han hopper i en postsæk og kan på den måde komme væk fra Titanic for at blive genforenet med sin familie, som netop boede i Queenstown.
Afgang fra Cork og ud på Atlanterhavet
Den 11. april 1912, kl. 13:30: Titanic har nu fået 123 passagerer og 1385 postsække ombord fra de to tenderskibe America og Ireland. Endelig kan kursen nu sættes mod New York. Titanic blæser to gange i dampfløjterne og styrbordsankeret kan hermed hæves. Ombord på RMS Titanic er der 1309 passagerer og en besætning på 899 personer.
Den 11. april 1912, kl. 13:55: Titanic når Daunt’s Rock, som er det officielle startpunkt for en transatlantisk overfart. Titanics maskineri får nu ordren ”Fuld kraft frem” Skibets skruer når en omdrejningshastighed på 70 omdrejninger pr. minut, hvilket giver en hastighed på 20,7 knob.
Den 12. april 1912, kl. 12:00: 494 miles tilbagelagt efter at have forladt Daunt’s Rock, med en gennemsnitshastighed på 20,98 knob.
Den 12. april 1912, kl. 17:46: Titanic modtager sin første isadvarsel via den trådløse telegraf fra den franske liner La Touraine.
Den 13. april 1912, kl. 12:00: Jomfrurejsen forløber planmæssigt og Titanic har tilbagelagt 519 miles siden fredag formiddag, med en gennemsnitshastighed på 20,91 knob. Dette er en skuffelse og nogle passagerer er ”skuffede” og konkluderer, at Titanic ikke vil ankomme til New York tirsdag aften, som man ellers havde regnet med.
Den 13. april 1912, kl. 23:00: Den trådløse telegraf bryder ned. De to telegrafister Jack Phillips og Harold Bride går i gang med at få den til at fungere igen.
Den 14. april 1912, kl. 05:00: De to telegrafister Jack Phillips og Harold Bride får den trådløse telegraf op og køre igen, og deres arbejde med at sende og modtage telegrammer kan fortsætte.
Den 14. april 1912, kl. 09:15: Cunard-lineren Caronia melder om is på 42° nordl. bredde fra 49° til 51° vestl. længde.
Den 14. april 1912, kl. 10.30: kaptajn E. J. Smith afholder gudstjeneste for 1. klasses passagererne i 1. klasses restauranten. Her synges salmen Eternal Father Strong To Save. Senere bliver der afholdt gudstjenester på 2. klasse og 3. klasse.
Den 14. april 1912, kl. 11:47: Den hollandske damper Noordam sender en isadvarsel til kaptajn Smith via damperen Caronia.
Den 14. april 1912, kl. 12:00: Titanic gør en virkelig god fart og har på de sidste 24 timer tilbagelagt 546 miles. Dette gør at hun har sejlet med en gennemsnitshastighed på 22,06 knob. Dette er klart det bedste og rygtet spredes da også hurtigt i løbet af eftermiddagen mellem passagerer og besætning. Så nu er en ankomst til New York, tirsdag aften igen mulig.
Den 14. april 1912, kl. 12:45: kaptajn Smith viser isadvarslen fra Caronia til 2. styrmand Charles Lightoller.
Den 14. april 1912, kl. 13:00: Frokost serveres ombord på Titanic.
Den 14. april 1912, kl. 13:49: America melder om is på 41° 27’ nordl. bredde og 50° 8’vestl. længde
Den 14. april 1912, kl. 13:54: White Star Line-damperen Baltic melder om is på 41°51’ nordl. Bredde og 49°52’ vestl. længde. Yderligere melder Baltic, at de har haft god vind og klart vejr, siden vi forlod havn. Vi ønsker dig og Titanic held og lykke med jomfrurejsen. kaptajn Smith giver denne advarsel til Bruce Ismay, som senere viser den til nogle 1. klasses passagerer.
Den 14. april 1912, kl. 17:50: Titanic ændrer kurs til en position på Nordatlanten også kendt som ”Hjørnet” Kursen ændres til S62°V (S242°) til S86°V(S266°)°
Den 14. april 1912, kl. 18.52: Titanic sejler ind i sin sidste og meget smukke solnedgang.
Den 14. april 1912, kl. 19:00: Aftensmad bliver serveret i 1. klasses restauranten, på B-dækket, denne deltager kaptajn Smith i. De sidste kedler i kedelrum nr. 2, er nu koblet til maskineriet hvilket betyder, at Titanic nu sejler med en hastighed, som er det hurtigste på dette tidspunkt. Kedlerne i kedelrum nummer 1 er endnu ikke sat i drift, men planen er, at dette skal gøres i løbet af natten eller tidlig mandag morgen. Samtidig bemærker Lightoller, at temperaturen er faldet til 6°C.
Den 14. april 1912, kl. 19:05: 1. styrmand Murdoch som lige har spist ankommer til broen for at afløse 2. styrmand Lightoller, som nu kan gå ned for at have sin aftenmad.
Den 14. april 1912, kl. 19:10: kaptajn Smith møder Ismay i 1. klasses rygesalonen og beder om at få telegrammet med is advarslen fra Baltic tilbage, så den kan returneres til broen.
Den 14. april 1912, kl. 19:15: 1. styrmand Murdoch beder tømrer Hemming om at lukke lugen på fordækket, da dette giver for meget lys, og han vil gerne have at der ikke skal være genskær af lys foran broen.
Den 14. april 1912, kl: 19:30: 2. styrmand Lightoller vender tilbage til broen, efter han har spist. Imens er temperaturen faldet fra 6°C. til 3,8°C.
Den 14. april 1912, kl. 19:37: Leyland-lineren Californian melder om is på 41° 3’ N og 50° 9’ V til lineren Antillian. Harold Bride noterer det ned og meddeler Californian, at han har modtaget det. Derefter går han til broen og afleverer til den ansvarlige styrmand.
Den 14. april 1912, kl. 20:00: Temperaturen er faldet til 0°C. 4. styrmand Joseph Boxhall ankommer til broen for at overtage vagten fra 3. styrmand Herbert Pitman.
Kollisionen med isbjerget
Den 14. april 1912, kl. 20:30: En lille koncert i 2. klasses restauranten, på D-dækket, starter. Her er samlet omkring 100 passagerer.
Den 14. april 1912, kl. 20:55: kaptajn Smith har forladt sit middagsselskab i 1. klasses restauranten, og befinder sig på broen. Her møder han Lightoller, som har sin vagt. De to personer taler om vejret, som er meget roligt, nærmest som en mølledam. Samt muligheden for at opdage isbjerge under disse forhold. De to taler i ca. 20 minutter. Herefter siger Smith ”Hvis det bliver værre, skal I underrette mig med det samme. Jeg vil være inde i min kahyt”. Herefter forlader Smith broen.
Den 14. april 1912, kl. 21:30 2. styrmand Charles Lightoller giver tømrer Maxwell og maskinrummet ordre om, at passe på ferskvandsforsyningen, da der kan være fare for at vandet kan fryse til. Samt giver besked til udkigstønden om at holde skarp udkig efter isbjerge, indtil solopgang.
Den 14. april 1912, kl. 21:52: Mesaba melder om meget pakis, store isbjerge og et meget stort isfelt på 42° til 41° 25’ N og 49° 50° til 30’ V til Titanic og alle andre skibe der går mod øst. Denne isadvarsel bliver ikke leveret til broen.
Den 14. april 1912, kl. 22:00: 2. styrmand Charles Lightoller overlader kommandoen til 1. styrmand William Murdoch. Titanics fart er på det tidspunkt 22,5 knob og 22 af de i alt 29 kedler i bunden af skibet er i drift. Samtidig begynder Frederick Fleet og Reginald Lee deres vagt i udkigstønden.
Den 14. april 1912, kl. 22:21: Leyland-lineren Californian er stoppet pga. et meget stort isfelt, som ligger lige foran skibet. kaptajn Stanley Lord, har besluttet at stoppe op for natten og først fortsætte ved daggry, da der ikke er mulighed for at passere det. Positionen bliver beregnet til 42°05’N, 50°07’V.
Den 14. april 1912, kl. 23:07: Dampskibet Californian fra Leyland Line, som er stoppet i isfeltet ca. 15-30 km nord fra Titanic. Deres telegrafist Cyril Evans sender derfor advarsler ud til alle skibe i nærheden. Med følgende besked. ”Min ven, vi er stoppet og vi er omringet af et isfelt og store isbjerge”. Denne bliver afvist prompte af telegrafisten Jack Phillips på Titanic med ordene, ”Hold Kæft, hold kæft, jeg har travlt, jeg arbejder med Cape Race”. Signalet er simpelthen så kraftigt, at den er ved at sprænge trommehinderne på Phillips. Ovenpå den behandling lukker Cyril Evans sin radio på Californian og går til ro.
Den 14. april 1912, kl. 23:30: Lyset bliver slukket i 1.klasses Lounge, på D-dækket.
Den 14. april 1912, Kl. 23:39: Frederick Fleet, som har vagten i udkigstønden sammen med Reginald Lee, spotter en mørk masse ret forude ca. 450 meter fra Titanic og slår 3 gange på skibsklokken, griber telefonen i masten, som har forbindelse til kommandobroen og råber ”Isbjerg ret forude.” 6. styrmand James Moody tager imod beskeden og råber beskeden videre til Murdoch. Murdoch reagerer omgående og i et spring er han ovre ved maskintelegrafen, hvor han beordrer STOP og herefter BAK, og samtidig giver han rorgængeren, Robert Hichens, ordre til at lægge roret styrbord helt over for at dreje Titanic væk fra isbjerget.
Den 14. april 1912, kl. 23:40: Katastrofen indtræffer. Titanic sejler med en fart på 22,5 knob og kolliderer med isbjerget. Isbjerget rammer Titanic i styrbordsside og da Titanic passerer isbjerget langs skibssiden og efterlader en skade hvor nitter bliver revet af og pladerne bliver trykket ind. Positionen beregnes til 41° 46’N 50° 14’V. Skaden strækker sig fra det forreste lastrum til kedelrum nr. 5.
Murdoch beordrer herefter rorgængeren Hichens til at lægge roret bagbord helt over i et forsøg på at få stævnen væk fra isbjerget. Denne manøvre lykkes og skaden formindskes. Titanics maskiner stopper kort efter kollisionen.
Den 14. april 1912, kl. 23:41: kaptajn Smith er øjeblikkelig på broen og forsøger at finde ud af hvad der er sket. Smith, Murdoch og Boxhall løber ud på styrbordsside af broen i et forsøg på at kunne se isbjerget.
Den 14. april 1912, kl. 23:42: 4. styrmand Boxhall bliver sendt ned for at undersøge, den skade isbjerget har forårsaget.
Den 14. april 1912, kl. 23:43: Titanic genoptager overfarten, dog kun med ”Halv kraft frem” og det er åbenbart efter ordre fra kaptajn Smith. Flere passagerer kunne tydeligt mærke at skibets motorer blev stoppet efter kollisionen, disse føler nu, at de er startet op igen. Men ikke i samme hastighed, som før kollisionen. Baggrunden for beslutningen er uklar, men det har ikke været under pres fra nogen, ikke engang Bruce Ismay. Han var endnu ikke kommet op på broen.
Den 14. april 1912, kl. 23:44: Tømrer Hemming og lagerforvalter Frank Prentice, hører en sivende og hvæsende lyd. De løber ud til det forreste lagerrum og kan ikke finde nogen tegn på vandskade. Men da de stadig kan høre den hvæsende lyd, finder de ud af at det er luft, som bliver presset ud af rørene. Længere nede finder de ud af, at det er luft som bliver presset ud forrest dybt nede i skibet via nogle ventilationsrør, da vandet vælter ind i skibet.
Den 14. april 1912, kl. 23:46: Titanics maskiner er sat på STOP, og Thomas Andrews er nu kommet op på broen, næsten samtidig er Bruce Ismay også mødt op. Smith informerer om at Titanic har ramt et isbjerg. Ismay spørger om skaden er alvorlig, hvortil Smith svarer, det er jeg bange for at det er. Kort efter at maskinerne er stoppet ligger Titanic stille. På broen inde i styrehuset, ser rorgængeren Robert Hichens en let slagside på 5° til styrbord. Smith noterer dette.
Den 14. april 1912, kl. 23:50: Vandet er nået 3 meter over kølen i den forreste ende af skibet. Postarbejderne kæmper med at fjerne postsækkene pga. de vandmasser der kommer væltende ind i skibet. 6. styrmand James Moody er ankommet op på broen og fortæller, at han ikke har set nogen form for skader i passagerafdelingerne. Smith sender ham ned igen for at have tømmeren med, men ham møder han på vejen, da tømmeren er på vej til broen for at sige at Titanic tager vand ind hurtigt. Vandet er allerede steget med 2,4 meter vand i kedelrum nr. 6. Tjener i 1. klasses restauranten, James Johnstone, ser Andrews løbe igennem restauranten, igennem køkkenet og videre mod trapperne til E-dækket. Han er formodentlig på vej ned til maskiningeniør Joseph Bell.
Den 14. april 1912, kl. 23:52: Lyset går ud i de nederste lagerrum, og Smith er set kort nede i maskinrummet. 4. styrmand Boxhall ser vand vælte ind nede på G-dækket, ved siden af postrummet.
Den 14. april 1912, kl. 23:55: Forrest i skibet fortæller matros Haines til sine mænd, at de skal gøre sig klar. I 1. klasses restauranten ser tjener James Johnstone Andrews vende tilbage til D-dækket og løbe videre ned mod salonen og videre ned til postrummet, han ser urolig ud. Johnstone følger med og ser at lastrummet på G-dækket er fyldt med vand. Tjeneren, Joseph Wheat, fra 2. klasses restauranten møder Johnstone, som løber op for at klæde sig om.
Den 15. april 1912 - kurs mod havbunden
Den 15. april 1912, kl. 00:00: kaptajn Smith og samtlige af Titanics styrmænd er ankommet til broen, sammen med Andrews. Ismay er også tilstede. Andrews forklarer stille og roligt, og fattet at Titanic vil gå ned, via den tegning, som han har liggende på bordet .”Titanic kan flyde med to – ligegyldigt hvilke vandtætte rum med vand. Titanic kan også flyde med de fire forreste vandtætte rum fyldt med vand. Men ligegyldigt, hvordan de greb det an kunne Titanic ikke flyde med de fem forreste vandtætte rum fyldt med vand. Han forklarer videre, at de vandtætte skotter mellem 5. og 6. rum ikke går højere end til E-dækket. Hvis de fem forreste rum bliver fyldt med vand vil boven synke så dybt, at vandet ville løbe ind i det sjette og når dette var fyldt ville det løbe over i det syvende og så fremdeles. Det var simpelthen en matematisk nødvendighed. Smith spørger Hvor lang tid har vi igen? Andrews, laver en ny beregning og siger Hvis pumperne fungerer optimalt vil de have en time til halvanden, maksimalt to timer tilbage.
Den 15. april 1912, kl. 00.04: kaptajn Smith vender sig om og kigger på sine officerer. Hvor han siger følgende og giver ordren ”Mine herrer. Jeg har aldrig i mine 36 år, som kaptajn troet, at jeg skulle sige disse ord, som er enhver kaptajns mareridt – Fjern presenningerne fra redningsbådene, gør dem klar og alarmer passagererne.”
Selvom alle redningsbåde bliver fyldt er der kun plads til 1178 ud af de 2207 personer, der er ombord.
Den 15. april 1912, kl. 00:15: Alle dampfløjter lyder og dampen lukkes ud fra kedlerne. Den ellers så stille nat bliver hermed brudt. Al kommunikation på dækket er umulig og skaber en øredøvende larm. Samtidig bliver de første nødsignaler udsendt af Jack Phillips på Titanic. Phillips sender følgende besked ud i natten ”CQD-MGY-CQD-MGY”, sammen med Titanics position, som er 41°46’N,50°24’V. Ved en pludselig indskydelse sender Phillips det nye, netop vedtagne nødsignal SOS. Disse opfanges af Olympic, Mount Temple, Frankfurt, Birma, og Virginian. Titanics orkester begynder at spille ragtime for at berolige passagererne, ved indgangen til 1. klasses hovedtrappe.
Den 15. april 1912:, kl. 00:20: Dele af besætningen begynder at bede passagererne om at tage deres redningsveste på. Imens ser man Andrews løbe ned ad 1. klasses hovedtrappe. 1. klasses passagerer Anna Warren, ser ”frygt” i hans øjne.
Den 15. april 1912, kl. 00:25: Vandet står 15 meter over kølen i den forreste del af skibet. Ordren ”kvinder og børn i redningsbådene” gives. Ombord på Cunard-lineren Carpathia, har telegrafisten Harold Cottam, stadig sine høretelefoner på, og dermed hører han Titanics nødkald. Han brager ind til sin kaptajn Arthur Rostron, som er gået til ro, og forklarer at han har modtaget et nødkald fra Titanic som er ved at synke. Rostron kigger måbende på Cottam og spørger to gange ”Er du sikker?” Hvortil Cottam svarer ”Ja, jeg er, Sir”. Dermed befaler Rostron straks kurs mod Titanic. Men Carpathia er 90 km fra Titanic og kan først være fremme om 4 timer, da er Titanic for længst gået ned.
Den 15. april. 1912, kl. 00:40: På bagbordsside oppe på båddækket er 2. styrmand Lightoller ved at forberede søsætningen af redningsbåd nummer 4. Han har fået sænket redningsbåden ned til promenadedækket, som er nedenunder. Som han har koordineret med andre besætningsmedlemmer og 6. styrmand Moody. Uheldigvis har ingen taget højde for, at promenadedækket er overdækket med vinduer på den del af skibet. Meget tid går med at at få fat på de håndtag, der kræves for at åbne disse vinduer. Passagerer, som venter på at gå i den redningsbåd, finder andre steder hen. Lightoller går hen til redningsbåd nr. 6, som han nu gør klar.
Den 15. april 1912, kl. 00:45: Den første redningsbåd nr. 7 søsættes af 1. styrmand William Murdoch fra styrbordsside. Der er plads til 65 personer ombord, men der er kun 28 personer ombord, af dem er der 25 personer fra 1. klasse og 3 personer fra besætningen. Denne redningsbåd bliver ledet af udkiggeren George Hogg.
Den 15. april 1912, kl. 00:47: Den første nødraket bliver affyret fra kommandobroen. Raketten når ca. 200 meter op i luften, inden den eksploderer i en kaskade af hvide stjerner. Der affyres i alt 8 raketter. Nødraketterne bliver affyret med 5-10 minutters mellemrum.
Den 15. april 1912, kl. 00:55: Redningsbåd nr. 5 søsættes, fra styrbords side, med 35 personer ombord, under ledelse af 3. styrmand Pitman. Ismay har her været med til at få passagererne i denne båd. Samtidig søsættes redningsbåd nr. 6 med 24 personer ombord på bagbordsside. I de to både er der plads til 65 personer. Denne bliver ledet af Hichens.
Den 15. april 1912, kl. 01:00: Redningsbåd nr. 3 søsættes på styrbordsside, med 38 personer ombord, oprindeligt var der plads til 65 personer, denne bliver ledet af matros George Moore.
Den 15. april 1912, kl. 01:05: Redningsbåd nr. 1 søsættes på bagbordsside med kun 12 personer ombord, selvom der er plads til 65 personer. Denne redningsbåd bliver ledet af udkiggeren George Symons. Denne redningsbåd bliver også kaldt ”Millionærernes redningsbåd”, da den kun havde 1. klasses passagerer og besætningsmedlemmer ombord.
Den 15. april 1912, kl. 01:10: Mrs. Ida Straus forlader redningsbåd nr. 8 på bagbords side, da hun vil dø sammen med sin mand Isidor Straus. Denne redningsbåd er under ledelse af matros Thomas Jones. Isidor Straus nægter at gå i en redningsbåd, når der stadig er kvinder og børn ombord. Ida Straus som forlader redningsbåden siger ”Vi to har levet sammen i mange år, hvor du går, der er jeg” Sammen sætter de sig på en bænk på promenadedækket og følger evakueringen. Den samme redningsbåd bliver søsat med kun 28 personer ombord, her var der plads til 65 personer.
Den 15. april 1912, kl. 01:15: Vandet når Titanics navn ude forrest ved stævnen.
Den 15. april 1912, kl. 01:20: Millionæren Benjamin Guggenheim, erkender at han ikke vil blive reddet og går ned i sin kahyt for at klæde sig i sin aftendragt, da han ønsker at dø som en gentleman. Redningsbåd nr. 10 søsættes fra bagbords side med 31 personer ombord, her var der plads til 65 personer. Denne redningsbåd er under ledelse af Edward Buley.
Den 15. april 1912, kl. 01:25: Redningsbåd nr. 14 søsættes på bagbordsside, med 45 personer ombord og er under ledelse af 5. styrmand Lowe.
Den 15. april 1912, kl. 01:30: For første gang er der optræk til panik blandt flere passagerer og på styrbordsside forsøger flere at hoppe i en allerede fyldt redningsbåd. For at få panikken til at dæmpe sig må 2. styrmand Charles Lightoller affyre varselskud op i luften. Redningsbåd nr. 9 bliver sænket ned og er under ledelse af bådsmandsmat Albert Haines og her er der 43 personer ombord. Redningsbåd nr. 12 bliver hejst ned fra bagbordsside med 22 personer ombord under ledelse af matros John Poingdestre. I begge redningsbåde var der plads til 65 personer.
Den 15. april 1912, kl. 01:35: Redningsbåd nr. 11 bliver søsat fra styrbordsside under ledelse af Quartermaster Sidney Humphreys med 55 personer. Der var plads til 65 personer i denne redningsbåd. På bagbordsside bliver redningsbåd nr. 16 firet ned, under ledelse af våbenmester Henry Joseph Bailey.
Den 15. april 1912, kl. 01:40: Den sidste nødraket affyres. Redningsbåd nr. 13 og nr. 15 bliver søsat med 64 personer på styrbordsside. Det er de to sidste redningsbåde der bliver søsat mere eller mindre fyldte. Oprindelig havde disse to redningsbåde også plads til 65 personer. Fyrbøder Frederick Barrett har kommandoen i redningsbåd nr. 13, og i redningsbåd nr. 15 er det fyrbøder Frank Dymond, der har kommandoen. Denne bliver søsat af 1. styrmand Murdoch, assisteret af 6. styrmand Moody.
Den 15. april 1912, kl. 01:45: Carpathia modtager de sidste radiosignaler fra Titanic som er
”Maskinrummet er fyldt op med vand til kedlerne”. Imens bliver redningsbåd nr. 2 søsat, fra bagbordsside med 18 personer ombord. Her var der plads til 40 personer. Denne redningsbåd bliver ledet af 4. styrmand Joseph Boxhall.
Den 15. april 1912, kl. 01:50: Den sidste redningsbåd, som er lavet af træ bliver søsat på bagbords side med 43 personer ombord, her var der plads til 65 personer. Denne redningsbåd har nr. 4 og er ledet af Quartermaster Walter Perkis.
Den 15. april 1912, kl. 02:00: Den første Engelhardt-redningsbåd C bliver søsat med 42 personer, her var der plads til 47 personer. Det er denne redningsbåd, som White Star Lines direktør Bruce Ismay sætter sig i. Denne bliver ledet af Quartermaster George Rowe.
Den 15. april 1912, kl. 02:05: Den sidste Engelhardt-redningsbåd D søsættes på bagbordsside, med 22 personer ombord, dette er den sidste redningsbåd, der forlader Titanic under ledelse af Quartermaster John Bright. På dette tidspunkt er stadig over 1500 mennesker ombord. Fordækket står under vand og Titanic ligger mere og mere stejlt i vandet med en lille slagside.
I 1. klasses rygesalon, som lå agter på A-dækket, er chefdesigner Thomas Andrews sidst set med armene over kors, stående ved kaminen og kigger på Norman Wilkinsons maleri ”Plymouth Harbour”. Andrews har lagt sin redningsvest over en stol ved siden af.
Den 15. april 1912, kl. 02:10: Det sidste radiosignal afsendes.
Den 15. april 1912, kl. 02:15: Ifølge flere overlevende spiller orkestret nu salmen ”Nærmere Gud til dig” – det er dog omdiskuteret. Titanic er nu sunket så dybt, at kommandobroen står under vand, det menes, at det er her kaptajn Smith sidst er set. Man prøver at få hægtet den sammenklappelige redningsbåd A, i de reb, som redningsbåd nr. 1 var anbragt i. Dette mislykkes og den driver væk, nogle kommer dog op i redningsbåden. Sejldugssiderne bliver ikke slået op og derfor skyller der vand op i redningsbåden. I løbet af natten vælger man at forlade redningsbåden og dermed bliver passagererne overflyttet til redningsbåd nr. 14 ude midt på Atlanten.
Den 15. april 1912, kl. 02:17: Enden er nær. Mange passagerer hopper over bord. Stålwirerne på Titanics forreste skorsten brister en efter en, da Titanic synker dybere og dybere ned i vandet. Derfor brækker skorstenen af og rammer de mennesker, som ligger i vandet. Efter sigende bliver John Jacob Astor dræbt her. Andre bliver ført frem til den nærmeste Engelhardt-redningsbåd nr. B, af den bølge, den forårsager. Denne redningsbåd ligger med bunden i vejret og her befinder, der sig 28 personer ombord.
Den 15. april 1912, kl. 02:16: Vandet bryder igennem den pragtfulde støbejerns- og glaskuppel, der strakte sig over 1. klasses hovedtrappe, ”The Grand Staircase” og smadrer den totalt.
Den 15. april 1912, kl. 02:17: Alle løse dele falder ud med et brag, lyset blinker og går ud. Titanic brækker over mellem tredje og fjerde skorsten lige over vandlinjen. Den forreste del synker straks.
Den 15. april 1912, kl. 02:20: Agterskibet retter sig op et øjeblik i en vinkel af ca. 30 grader, fyldes så igen med vand drejer en smule og glider stille og roligt ned i vandet. Der opstår ikke noget sug, da Titanic går ned. Verdens største og mest prægtige dampskib er hermed forsvundet.
Den 15. april 1912, kl. 02:30: Helvedesskrigene er ved at dø hen fra de frysende mennesker som ligger i det ca. -2°C iskolde vand. 5. styrmand Harold Lowe, som har kommandoen over redningsbåd nr. 14, vælger at ro tilbage for at se efter overlevende. 4 personer bliver hevet op i redningsbåden, hvor den ene hurtigt dør af udmattelse. Dette er den eneste redningsbåd, der vender tilbage for, at søge efter overlevende.
Den 15. april 1912, kl. 02:34: Titanic rammer havbunden med en hastighed på omkring 40 km/t, 3852 meter under havets overflade.
Redningsaktionen
Den 15. april 1912, kl. 03:30: Raketter fra Carpathia kan ses fra de første redningsbåde. Carpathias normale hastighed er ca. 14,5 knob, men kaptajn Arthur Rostron havde presset Carpathia til at yde 17,5 knob.
Den 15. april 1912, kl. 04:10: Carpathia er ved den første redningsbåd, som er nummer 2, denne hejses op, 4. styrmand Boxhall kan hermed som det første besætningsmedlem gå ombord på Carpathia, og bekræfte at Titanic er gået ned. Denne redningsbåd bliver hævet og sejlet med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 04:15: Redningsbåd nr. 1 ankommer til Carpathia, som er den anden redningsbåd, der ankommer til Carpathia. Denne bliver også hævet og sejlet med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 04:45: Redningsbåd nr. 13 ankommer til Carpathia, denne bliver hævet og sejlet med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 04:50: Redningsbåd nr. 8 lægger sig op på siden af Carpathia. Efter at passagererne er kommet sikkert ombord, bliver denne hævet og sejlet med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 05:00: Redningsbåd nr. 9, ankommer til Carpathia, efter at passagererne er kommet ombord bliver denne også hævet og sejlet med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 05:10: Redningsbåd nummer 5 og redningsbåd nr. 7 ankommer til Carpathia. Disse bliver hævet og sejlet med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 05:30: Californian modtager nyheden om Titanics forlis og sætter øjeblikkelig kurs mod ulykkesstedet. Redningsbåd nr. 15 ankommer til Carpathia, dette er redningsbåden, hvor der stort set kun er mænd ombord. Efter folk er kommet ombord lader man redningsbåden drive til søs.
Den 15. april 1912, kl. 06:00: Redningsbåd nummer 3 og 6 ankommer til Carpathia. Begge redningsbåde bliver hævet og taget med ombord på Carpathia, og sejlet med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 06:10: Redningsbåd nr. 16 ankommer til Carpathia, efter passagererne er kommet ombord, bliver den hævet og sejlet med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 06:30: Den sammenklappelige redningsbåd C med Bruce Ismay ombord ankommer til Carpathia. Denne redningsbåd bliver ikke hævet, da man lader den drive til søs, efter man havde fået alle ombord.
Den 15. april 1912, kl. 07:00: Den sammenklappelige redningsbåd D og redningsbåd nummer 14 ankommer til Carpathia. Redningsbåd nr. 14 og nr. D bliver ikke taget med ombord på Carpathia, men får lov til at drive til søs, efter man havde fået alle ombord.
Den 15. april 1912, kl. 07:30: Redningsbåd nr. 4, nr. 8 og nr. 10 ankommer til Carpathia, efter man havde fået alle ombord på Carpathia. Herefter lader man redningsbåden nr. 4 drive til søs, men man vælger at tage redningsbåd nr. 8 og nr. 10 med ombord på Carpathia, og få dem med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 08:00: Redningsbåd nr. 11 ankommer til Carpathia. Denne bliver hævet og taget med ombord på Carpathia, og sejlet med til New York.
Den 15. april 1912, kl. 08:15: Carpathia tager den sidste redningsbåd nummer 12 ombord. Denne redningsbåd bliver som den sidste hævet og sejlet med til New York. Den sidste person der går ombord på Carpathia er 2. styrmand Charles Lightoller. Californian er ankommet og lægger sig op på siden af Carpathia. Efter et kort ophold gennemsøger Californian området for overlevende.
Den 15. april 1912, kl. 08:30: Efter at alle overlevende fra Titanic er kommet ombord på Carpathia, vælger kaptajn Arthur Rostron efter samtale med purseren, at holde en kort mindegudstjeneste i form af en taknemmelighed og bøn over for dem som overlevede og en kort mindehøjtidelighed til dem, som er omkommet.
Den 15. april 1912, kl. 08:50: Inden afgang vender Carpathia rundt på katastrofeområdet og sætter kursen mod New York, med 711 personer ombord mens 1496 er omkommet. Carpathia og Californian sætter deres flag på halvt. Der er kun lidt vraggods fra Titanic, der er synligt.
Den 15. april 1912, kl. 09:00: Bruce Ismay sender følgende telegram fra Carpathia til White Star Lines kontor i New York ”Det er med dyb beklagelse, at jeg må meddele Dem, at RMS Titanic sank her til morgen efter at have stødt på et isbjerg. Dette har resulteret i et meget stort tab af menneskeliv. Detaljer vil senere følge” Bruce Ismay underskriver telegrammet med YAMIS. Imens er telegrafisten fra Titanic, Harold Bride, ved at indhente oplysninger om de overlevende til de pårørende.
Den 15. april 1912, kl. 11:00: Californian forlader området og sætter kursen mod sit oprindelige mål, Boston.
Efterspillet
Den 16. april 1912, kl. 06:00: New York Times samt alle andre aviser i verden beretter om at Titanic er gået ned, med et meget stort tab af menneskeliv til følge. De værste nyheder kan hermed offentliggøres. Nyhederne vil præge aviserne de næste mange dage og efterfølgende uger.
Den 17. april 1912: De første lister af omkomne fra Titanic, bliver offentliggjort på White Star Lines kontorer i Southampton og i New York. Samme dag forlader kabelskibet Mackay-Bennett Halifax. Dette skib har White Star Line lejet for at bjærge de lig, der måtte være, og få dem bragt hjem til deres pårørende.
Den 18. april 1912, kl. 21:30: Under silende regn, lyn og torden samt kraftig vind ankommer Carpathia til New York med 712 overlevende og med 13 af Titanics 20 redningsbåde. Her sejler den op ad Hudsonfloden. Mere end 10.000 mennesker overværer ankomsten, da Carpathia ligger til ved Pier 59 som er White Star-dokken for at aflevere Titanics redningsbåde, inden den lagde til ved Cunard-dokken, som var Pier 54, for at sætte sine passagerer af.
Den 19. april 1912: Det amerikanske søforhør starter og ledes af Michigan Senator William Alden Smith på Waldorf-Astoria Hotel i New York. Den første person, som er til afhøring er White Star Lines administrende direktør Bruce Ismay. Samme dag vidner kaptajn Arthur Rostron fra Carpathia i det amerikanske søforhør.
Den 19. april 1912, formiddag: Telegrafisten Harold Bride bliver båret ned fra Carpathia, da begge hans fødder er pakket ind i bandager, da han fik frostskader i begge fødder. Han giver et interview til New York Times, som han får 1000 $ for. Hans normale løn, som telegrafist lå på 6,5 £ om måneden.
Den 21. april 1912: Tidlig eftermiddag: Kabelskibet Mackay-Bennett, ankommer til Titanics vragsted. I løbet af denne dag, bliver i alt 51 lig bjærget.
Den 22. april 1912: Arbejdet fortsætter med at bjærge lig. Her finder man liget af den stenrige John Jacob Astor. Man finder også den sammenklappelige Engelhardt-redningsbåd B, men efter forgæves forsøg på at hæve den, lader man den drive til søs.
Den 23. april 1912: Liget af den 21-årige violinist John Law Hume bliver fundet og bjærget, dette er lig nr. 193. Han bliver senere begravet på Fairview Lawn-kirkegården i Halifax. Kun 3 lig af Titanics 8 musikere bliver identificeret og fundet. I New York bliver 3. styrmand Herbert Pitman, afhørt i det amerikanske søforhør.
Den 24. april 1912: På Titanics søsterskib Olympic går besætningen i strejke i Southampton. De vil simpelthen ikke sejle, hvis der ikke kommer flere redningsbåde ombord. 50 personer af Olympics besætning bliver arresteret, da man vil bruge folk der ikke er medlem af sømændenes fagforening til at være en del af besætningen. Olympics afgang bliver aflyst og 1400 passagerer må forlade skibet. I New York vidner Titanics 5. styrmand Harold Lowe og 2. styrmand Charles Lightoller i det amerikanske søforhør.
Den 26. april 1912: I New York fortsætter søforhørene. Her vidner dele af besætningen fra Leyland-lineren Californian. Det drejer sig om kaptajn Stanley Lord, telegrafisten Cyril Evans og matros Ernest Gill.
Den 28. april 1912: Red Star-lineren Lapland, ankommer til Plymouth i England med 167 besætningsmedlemmer, som blev reddet fra Titanic. Ud af den 899 mand store besætning blev kun 212 reddet, af dem var der 20 kvinder og 192 mænd.
Den 30. april 1912: 15 dage efter at violinisten John Law Hume omkom på Titanic. Modtager hans familie en regning fra hans arbejdsgiver Liverpool-agenturet C.W. & F.N. Black, som var det sted hvor bandet kom fra. De sendte en regning for hans uniform, som de ønskede at familien skulle erstatte. Der var ikke nogen form for sympati eller forståelse for deres søns død. Regningen bliver ikke betalt. På det tidspunkt ved familien endnu ikke at deres søns lig er fundet på Atlanten 9 dage forinden og på vej til Halifax med kabelskibet Mackay-Bennett.
Den 30. april 1912: Kabelskibet Mackay-Bennett, som White Star Line har lejet til at bjærge lig fra katastrofeområdet ankommer tilbage til Halifax. Ombord er der 190 lig, 116 lig var i så dårlig forfatning, at de blev begravet til søs.
