Rederiet White Star Line
Historien om White Star Line
Her følger historien om et af de mest kendte rederier, der har sejlet på rundt om i verden, rederiet er jo nok mest kendt for Titanic, men det er meget mere historie og dykke ned i.
White Star Line blev grundlagt i 1845 af John Pilkington og Henry Wilson i Liverpool. Hvad mange måske ikke ved valgte de to herre, at satse på noget så forment som guldtransporter fra de Australske guldminer, det på dette tidspunkt netop var blevet opdaget.
Deres første skibe hed Blue Jacket, som senere blev omdøbt til White Star, Red Jacket, Ellen, samt Iowa. De var alle 4 sejlskibe som var store efter datidens forhold og de havde tre til fire master. Men i 1861 vælger John Pilkington og forlade firmaet og John Chambers overtog derefter pladsen, som direktør. Et par år efter altså i 1863 slår White Star Line sig sammen med rederiet Backball og Eagles Line for at man kunne forbedre servicen og dermed øge sin indtjening. Det nye rederi blev kendt som Liverpool Melbourne and Oriental Steamship Company. Samme år lavede rederiet sin største investering ved og få bygget sit første dampskib, dette blev navngivet Royal Standard. Men desværre efter relativ kort periode, gik tingene desværre ikke som forventet. Man måtte desværre konstatere, at der ikke var økonomi i og drive denne rute, som kostede et meget stort økonomisk tab. Det er på trods af at rederiet havde investeret i et nyt skib, som blev døbt Sirius, med grundet den økonomiske situation måtte det sælges, inden det var bygget færdigt.
I 1865 overtog John Cunningham direktør posten fra John Chambers. Men heller ikke her var det en succes, og desværre går det stadig dårligt for rederiet og det tidligere White Star Line forlader hermed Liverpool Melbourne and Oriental Steamship Company i et sidste desperat forsøg på og redde firmaet. Tilmed vælger man og sætte skibet Royal Standard til salg for at sejle mellem Liverpool og New York. Men dette forsøg var heller en ide der blev til en succes, for selvom at Royal Standard var et dampskib, var hun meget langsom og blev ofte overhalet af de store sejlskibe. Men for at det ikke skulle være nok går rederiets bank, Royal Bank af Liverpool konkurs i oktober 1867. Banken havde været med til og finansiere en hel del af White Star Lines skibe. Til sidst i 1867 sker det uundgåelige, at White Star Line økonomiske situation blev så dårlig, at rederiet går fallit, og bliver hermed sat til salg, med en meget stor gæld på 527.000 pund.
Det ”nye” White Star Line
Derfor går Thomas Henry Ismay ind og køber White Star Line i 1867 for kun 1000 £. Denne Thomas Ismay har i forvejen et godt og tæt samarbejde med Harland & Wolff, som er et skibsværft i Belfast, og det er netop dette skibsværft, der for fremtiden kommer til og bygge alle White Star Lines skibe. To år efter at Thomas Ismay overtager rederiet modtager Harland & Wolff sin første ordre den 30 Juli 1869. Dette første skib blev navngivet Oceanic. Allerede året efter blev Oceanic søsat i august 1870. Med Oceanic, som det første skib i det nye White Star Line, havde man besluttet at alle rederiet skibe skulle bære ic til sidst i hvert skibs navn, således vidste man på den måde, at det var et White Star Line skib. En af konkurrenterne nemlig Cunard Line, som var blevet etableret i 1840 havde besluttet at deres skibsnavne skulle ende med bogstaverne ia. På den måde vidste man hvilket rederi skibene var ejet af.
Oceanic’s konstruktion skulle vise sig at afvige, sig fra tidligere tiders skibskonstruktioner, da man for første gang kombinerede størrelse med en ny form for nytænkning. Her valgte man en ny moderne overbygning, som forbandt skroget direkte med overbygningen. Dette betød at Oceanic blev verdens første superliner. Komforten kom også yderligere i højsædet. Hun fik installeret rindende vand i alle kahytter, som ikke var set før. Dette bevirkede, at hun hurtigt blev et kendt, beundret og ikke mindst et eftertragtet skib. Dette var med til og gøre rederiets succes større og ikke mindst mere populært blandt passagererne. Hurtigt fik Oceanic tre søsterskibe, som kom til og hedde Atlantic, Baltic og Republic disse blev også indsat i fast rutefart i 1870. Allerede året efter fik White Star Line den endnu større Adriatic. Disse skibe skulle nu til og dominere sejladsen til Australien, men i særdelshed og med og sejle på de transatlantiske ruter mellem England og USA.
Ny direktør overtager i White Star Line
I 1891 bliver Thomas Ismays søn Joseph Bruce Ismay ansat i rederiet og han har i sinde og videreføre rederiets store ambitioner og strategi. Men han vil derimod også hæve komforten markant og satse på denne fremfor hastighed. Cunard Line var blandt dem som markedsførte sig som de hurtigste på Atlanten. Den 23. november 1899 dør Thomas Ismay efter et hjertestop, han havde i gennem længere tid været syg. Joseph Bruce Ismay overtog derfor faders plads i rederiet. Samme år bliver White Star Line andet nye superskib Oceanic søsat, dette var endnu større og prægtiger end noget andet skib i hele White Star Line flåden. Tilmed var dette skib det første af sin slags med rindende vand ombord.
I 1902 blev White Star Line overtaget af International Mercantile Marine (IMM), denne var ejet af den amerikanske mangemillionær J.P. Morgan. To år senere i 1904 blev Joseph Bruce Ismay tilbudt pladsen som præsident i IMM, hvilket han til sidst accepterede. Fra det øjeblik alle formaliteter var underskrevet og accepteret var Ismay hermed i fuld kontrol og dette gav Ismay en meget magtfuld plads i IMM. Ikke nok med at han styrede alt om hvad der skete, men han fik også besked om hvad der skete i rederiet og der var mange ting i gang på det tidspunkt. Man var i gang med og bygge 4 skibe, som blev kaldt ”The Big Four” disse blev navngivet Celtic, Cedric, Baltic og Adriatic, som i en kort tid var verdens største på 21000 tons. Men under bygningen af Baltic var Ismays’s mange årige ven, James Pirrie, som jo bekendt var direktør før verdens største skibsværft Harland & Wolff kommet i økonomiske problemer og under nybygningen af Baltic, og man behøvede at låne penge fra J.P. Morgan for at færdigøre Baltic.
Hvilket efter introduktionen af White Star Lines største rival Cunard Line ledte til, at Ismay sammen med Lord Pirrie som var direktør hos verdens største skibsværft Harland & Wolff i Belfast foreslog en konstruktionen af to enorme linere, som skulle efterfølges af et tredje.
Grunden til denne meget ambitiøse plan var, at Cunard Line havde fået bevilget et lån af den britiske regering til og bygge to store og hurtigere linere. Betingelsen for lånet var at de skulle bygges i Storbritannien. Disse to linere kom til og hedde Mauritania og Lusitannia. Disse blev de hurtigste linere på Atlanten og Mauritania havde rekorden i 22 år, som det absolut hurtigste skib i verden og erhvervede derfor det eftertragtede Det Blå Bånd. Dette modangreb på Cunard Line blev accepteret af IMM og ideen til Olympic-klassen var dermed født.
Tidligt i 1907 bliver det besluttet, at de hurtigste skibe fra White Star Line, som sejlede på den nordatlantiske rute, skulle for fremtiden sejle fra Southampton fremfor Liverpool. Det var mange årsager til dette for denne beslutning, men den største grund var at havnen i Southampton var tættere på London, når passagererne ankom med bådtogene fra netop London. Ud over dette havde havnen I Southampton også gennemgået en større udvilkning og udbygning, så de store linere kunne ligge til dér.
Samme år i 1907 bliver de første møder afholdt i London og allerede den 16. December 1908 begynder konstruktionen af Olympic. Dette var det første skib. Den 20. Oktober 1910 bliver hun søsat, og den 14. Juni står hun ud på sin jomfrurejse , her er man allerede i gang med og bygge Titanic, som startede den 31. Marts 1909. den 31. Maj 1911, bliver Titanic søsat og begynder sin jomfrurejse den 10.April 1912, der ender som bekendt fatalt, den hun støder på et isbjerg den 14. April 1912 og går ned med et stort antal omkomne den 15.april 1912. Samtidig er man i gang med det tredje skib i Olympic klasse serien. Dette blev navngivet Britannic, og arbejdet med denne begyndte den 31. Marts 1911, hun bliver først søsat den 26. Februar 1914, grundet Titanic katastrofen. Men da 1. Verdenskrig i mellemtiden er brudt ud, bliver Britannic omdannet til et hospitalsskib. Her møder hun sin skæbne i Kea-kanalen og støder på en mine og går ned, 29 omkommer og 1099 bliver reddet.
White Star Lines deroute
Det kan ikke undgås at Titanic katastrofen havde store konsekvenser for White Star Line og det betyder også at Bruce Ismay går af som direktør for White Star Line og IMM. Børskrakket i 1929 havde heller ikke gjort det nemt for rederiet. Det hele havde taget meget hårdt på ham. Man ser ham ikke mere i offentligheden og han dør i sit eget hjem i Hill Street i London. Tre dage efter han fik et slagtilfælde, hvor han mistede både sit syn og tale sover han stille ind den 17. Oktober 1937, 74 år gammel.
Men da 1. Verdenskrig bryder ud, bliver størstedelen af White Star Lines underlagt den britiske flåde. Udover HMHS Britannic, mister White Star Line også andre skibe under krigen, som enten bliver sænket af Ubåde eller de rammer miner, som et lagt ud i vandet. Selvfølelig er det ikke kun White Star Line, der lider tab under krigen.
I 1936 kommer White Star Line i så alvorlige økonomiske vanskeligheder, at man slår sig sammen med rivalen Cunard Line og kommer til at hedde Cunard White Star Line. Dette betød også, art mange af rederiets skibe blev enten solgt eller skrottet, da der ikke var nogen grund til og have så mange skibe i flåden. Med erhvervelsen af Queen Mary og Queen Elizabeth havde man det man skulle bruge. Samtidig var en ny konkurrent også begyndt og dukke op nemlig flytrafikken.
I 1957 ændres navnet tilbage til Cunard Line, og White Star Line bliver dermed historie. Britannic er den allersidste White Star Liner, der forlader New York for sidste gang. Hun ankommer til Liverpool den 4. December. Her med er en æra slut. Trods dette kan man stadig den dag i dag se det ikoniske røde flag med den hvide stjerne ombord på Cunards skibe og det er på alle uniformer. Her har alle i besætningen enten en pin eller et broderet label på brystet. Denne består af en sort baggrund med det røde flag og den hvide stjerne i midten. Under denne står der White Star Service og under dette står der yderligere Legendary – Elegant – Memorable.
White Star Lines hovedkontor også kaldet The Albion House ligger i Liverpool på James Street 30 og på hjørnet af The Stand. Dette er tæt på havnen og tæt på Cunard Lines hovedkontor. Denne meget flotte 10 etagers bygning er bygget med hvide og røde mursten. Man startede opførelsen i 1896 og det blev færdigbygget i 1898. Bygningen eksisterer stadig, og blev den 30.april 2014 åbnet som hotel. I forbindelse med Titanic katastrofen var mange ansatte fra White Star Line bange for, at forlade bygningen. De omkomnes navne blev råbt op fra balkonen, da informationerne var meget sparsomme og man var afhængig af nyhederne fra Carpathia, hvor de overlevne befandt sig. Specielt slægtninge, hvis familiemedlemmer var ombord på Titanic var meget ængstelige for at få nyt om deres kære.
Under 2. Verdenskrig bliver bygningen voldsomt beskadiget under det man kender som The Liverpool Blitz også kaldet for The May Blitz. Byen og specielt havnen blev voldsomt bombet og fordi havnen var særdeles aktiv for handelstransport. Faktisk var Liverpool og London de byer, der blev bombet allermest i maj 1941. Taget på bygningen er altødelæggende og var det ikke på grund af bygningens gode og solide konstruktion havde denne bygning ikke sandsynligvis ikke overlevet.
Rundt om i verden havde White Star Line, kontorer, bureauer og agentkontorer. Flere af disse var også placeret i Danmark, det mest kendte er nok det som lå i Nyhavn 49 og som senere rykkede op nærmere Kongens Nytorv til Nyhavn 5, hvor i dag Nyhavns Færgekro ligger, agenten for dette bureau hed Joachim Prahl.